Template for PhD Dissertation - Forskning

209
Kapitel 9: Nielsen
ikke er for ambitiøst, for kræver det ikke en egentlig tekstanalyse at blotlægge alle disse
aspekter? Til en begyndelse vil dette forudsætte en dramatisk ændring af indeksørernes
arbejdsvilkår, og formentlig er det kun litterater, der med rimeligt held ville kunne løfte
opgaven. Men derudover er det måske heller ikke indlysende, at bibliografiske
beskrivelser overhovedet skal reflektere sådan noget som symboler. Ikke blot vil det
være ekstremt arbejdskrævende, hvis det skal gøres ordentligt, men man kan også
spørge, hvem det egentlig skulle gavne. De litteraturstuderende, måske? De klarer sig
nok endda! Efter min opfattelse må meningen med bibliografiske beskrivelser være at
etablere relevante indgange til et værk, ikke at fremlægge resultatet af en forholdsvis
grundig tekstanalyse – hvad der i øvrigt også ville kunne ødelægge læseoplevelsen.
Omvendt skal posten naturligvis være så dækkende, at det er muligt at foretage en
nøgtern relevansbedømmelse, og alene af den grund er hvordan-facetten påkrævet, men
jeg tvivler på, at den skal forsøge at være så dybdeborende, som Nielsen (1997b, p. 178)
er det i sin analyse af Itu, hvor det kræver knap 100 ord at reflektere alle underfacetter.
Umiddelbart herefter tilføjer han da også, at det ikke er givet, at alle elementerne i en
sådan analyse vil være relevante i ethvert system (Nielsen, 1997b, p. 178-79), og med
en lidt hårdere fremfærd end denne bløde formulering antyder, kunne resultatet
formentlig stadig være brugbart - og tilmed realistisk at gennemføre. Ideelt set bør
beskæringen dog afstemmes efter brugerbehovene, og muligvis vil en bredspektret
fortolkning af facetten være attraktiv på universitetsbibliotekerne. Omvendt vil det på
folkebibliotekerne formentlig være anbefalelsesværdigt at holde sig til et mindre antal
let forståelige underfacetter, da en omfattende og avanceret terminologi i denne
sammenhæng kan risikere at virke mere fremmedgørende end oplysende.
9.4 Litteraturhistorisk placering
Den sidste facet, som Nielsen anbefaler, er litteraturhistorisk. Denne facet behandles
temmelig kortfattet, hvad der nok bl.a. hænger sammen med, at det er ”klart, at det
litteraturhistoriske aspekt udtrykker et mindre påtrængende indekseringsbehov end
hvordan-facetten” (Nielsen, 1997a, p. 22). På den anden side mener han, at facetten kan
være nyttig på institut- og forskningsbiblioteker og vil heller ikke udelukke, at den kan
være relevant for i hvert fald nogle af folkebibliotekets lånere, fx studerende. Facetten
indeholder følgende underfacetter: