Template for PhD Dissertation - Forskning

165
Kapitel 7: Det teoretiske gennembrud
fuldstændig blottet for teoretiske overvejelser. Litteraturlisten er uhyre kort, og den
eneste reference i brødteksten er til ”en undersökning af Annelise Mark Pejtersen”
(Jansson & Södervall, 1987, p. 2-3). Denne undersøgelse mener de er grundlag for alle
andre nordiske publikationer inden for området, men om forfatterne ser sig selv som en
del af denne tradition er tvivlsomt. I hvert fald er samtlige nyskabende elementer fra
AMP-systemet udeladt, og generelt savnes overvejelser over både skønlitteraturens
væsen, brugerne, ældre teoretikere og selve systemets opbygning. End ikke valget af
hovedfacetter (ram, person og ämne) kommenteres. For at få indtryk af systemet er det
følgelig nødvendigt at studere de enkelte termer, og i den forbindelse er det påfaldende,
hvor meget det ligner en tesaurus til faglitteratur. Skønlitterære genrebetegnelser og
emotionelle kvaliteter som fx spænding er udeladt, og facetteringen synes jævnligt at
være foretaget med en endog meget ringe fornemmelse for skønlitteraturens emnekreds,
og hvad et informationsbehov i forhold til denne udtryksform typisk vil handle om. På
den ene side har et (også i skønlitteratur) velkendt fænomen som krig overhovedet ingen
underklasser. På den anden side er der under ram emneord som villa og petrokemisk
industri, under person er der plads til forbavsende ting som färg, form og siffror, og
under ämne kan man fornøje sig med nyttoväxter, ryggradslösa djur og mag- och
tarmsjukdomar - hvor sidstnævnte er udstyret med otte underklasser som fx gallsten.
Det er ikke så lidt absurd og demonstrerer, hvor galt det kan gå, hvis man kritikløst
overfører termer fra et domæne (i dette tilfælde faglitteratur) til et andet. Ifølge
Andersson & Holst (1996, p. 80-81) er tesaurussen da også blevet kritiseret for
manglende brugervenlighed og manglende overvejelser over skønlitteraturens særlige
kvaliteter, men ikke desto mindre blev den, i reviderede udgaver, fra 1991 brugt af BTJ
til at indeksere romaner med. Da tesaurussen har ramme, person og emne som
hovedfacetter reflekterer den i forhold til målestokken naturligvis 1: Hvem, 2a: Emne,
3: Hvor og 4: Hvornår.
7.4.2 Ekvall & Larsson
Heller ikke Ekvall & Larsson (1997) er tynget af teori, for faktisk indeholder artiklen
ikke en eneste reference. Til gengæld har forfatterne mange års udlånserfaring, og i den
forstand kan de minde om de tidlige systembyggere. Dog er deres system, EDVIN, et
indekserings- og ikke et opstillingssystem. Selv om termerne i EDVIN efterhånden er
blevet organiseret i såvel en alfabetisk som en systematisk katalog lægger forfatterne