Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
indekseringsdybden være så ringe og den indholdsbeskrivende note så overfladisk, at de
involverede data kun gentager information fra titlen 3
- et fænomen, der i øvrigt er langt
mere udbredt i forhold til faglitteratur end til skønlitteratur.
1.5.2 Skønlitteratur
Omvendt er det generelle mønster, at der simpelt hen er færre felter, der reflekterer
brødteksten i skønlitteratur. Det synes der grundlæggende at være to årsager til, hvoraf
den ene er systemisk, mens den anden vedrører skønlitteraturens egenart i
almindelighed og dens titler i særdeleshed. I forhold til det første er det således et
kendetegn ved universelle klassifikationssystemer, at hvor faglitteratur hovedsageligt
klassificeres efter emne, klassificeres skønlitteratur almindeligvis efter originalsprog,
storgenre og/eller litterær periode. Trods adskillige facetter er klassifikationen altså
blottet for emnedata, og før indekseringens tid var det netop dette simple faktum, der fik
Baker og mange andre til at reagere. Hvilket sprog er det skrevet på, og er det epik, lyrik
eller dramatik? Det er formdata. Og hvis originalsproget adskiller sig fra det konkret
sprog i bogen, er det ydre data. Det samme gælder periodeangivelsen.
Men denne traditionelle problematik skærpes kun yderligere af, at mange skønlitterære
titler ikke relaterer til indholdet på gennemskuelig vis.– og det gælder både
hele værker og enkelttekster som noveller og digte. Radiator har allerede været nævnt,
et par andre eksempler kunne være Ved vejen og Frøken Smillas fornemmelse for sne. I
disse og mange andre tilfælde lader titeldata sig ikke på fornuftig vis forvandle til
3 Et eksempel på en sådan redundant praksis kunne være Dansk litteraturs historie, 1-5 (Gyldendal, 2006-
2009), som DBC naturligt nok har tildelt klassemærket for dansk litteraturhistorie, 81.6. Men da
emneordene er begrænset til ’dansk litteratur’, ’litteraturhistorie’ og ’Danmark’, og der hverken er
indholdsciterende eller indholdsbeskrivende note, formår den øvrige bibliografiske beskrivelse faktisk
ikke at tilføje noget til titeldata. Man kunne ellers mene, at der var muligheder nok. Fx: Hvad
indbefatter ’dansk litteratur’ i denne sammenhæng? Inkluderer det litteratur fra Færøerne og Grønland,
og betyder ’litteratur’ slet og ret skønlitteratur, eller bliver andre former for litteratur også behandlet?
Og hvilken vinkel ser værket litteraturen fra? Er tilgangen domineret af en bestemt
litteraturvidenskabelig retning? Osv.
15