Template for PhD Dissertation - Forskning

105
Kapitel 5: Pejtersen
blev inddragelsen af brugerne på den ene eller anden måde siden en tilbagevendende
metode. Således blev de tidlige låner-bibliotekar-samtaler fra voksenafdelingerne snart
suppleret af 142 samtaler fra folkebibliotekerne børneafdelinger (Cramer & Pejtersen,
1979), adskillige brugergrupper var involveret i pilotprojekterne fra omkring 1980
(Pejtersen & Austin, 1983, p. 240, 244), og både Bogautomaten og Boghuset var
genstand for omfattende brugerevalueringer (Goodstein & Pejtersen, 1989, p. 67-132).
Alligevel må det første bind låner-bibliotekar-samtaler (Pejtersen, 1974) betragtes som
særlig vigtigt, da det er disse, der ligger til grund for den originale udformning af AMPsystemet.
Efterfølgeren (Pejtersen, 1976a) bekræftede vel egentlig blot den oprindelige
empiri, Cramer & Pejtersen (1979) udvidede den til børnebiblioteket, og både
pilotprojekterne og evalueringerne havde givetvis betydning for den praktiske
udmøntning af AMP-systemet, men tilsyneladende påvirkede de ikke selve systemet ret
meget. Derfor er der grund til at ofre særlig opmærksomhed på den første
eksempelsamling, men da de to bind udgør en slags hele, bliver de dog i det følgende
afsnit behandlet uden et. De senere brugerstudier vil lejlighedsvist blive inddraget i
fremstillingen både i dette afsnit og senere i kapitlet.
5.3.1 Låner-bibliotekar-samtalerne 1973-76
Som titlerne på de to bind med låner-bibliotekar-samtalerne indicerer, er der tale om to
stort set ens undersøgelser. Den første blev udført i efteråret 1973 og foråret 1974
(Pejtersen, 1974), mens den anden primært blev udført i januar 1976 (Pejtersen, 1976a).
I begge tilfælde er det studerende fra Danmarks Biblioteksskole, der har haft til opgave
at nedskrive de henholdsvis 156 44
og 134 samtaler, men hvor de første blev indsamlet af
elleve studerende på en lang række, dog primært storkøbenhavnske, biblioteker, bliver
de senere indsamlet af blot to studerende på kun et bibliotek, og det er ligeledes vigtigt,
at de indsamles fra morgen til aften, og at alle samtaler nedskrives. Med andre ord er
den anden undersøgelse først og fremmest motiveret af et ønske om større metodisk
konsekvens, og derudover indeholder denne undersøgelse tre spørgsmål til
bibliotekaren, som ikke indgik i den første undersøgelse: 1) Kender du låneren? 2) Hvad
44 Pejtersen (1974) indeholder 159 nummererede samtaler, men tre af disse – nummer 39, 46 og 93 – er
tomme.