Template for PhD Dissertation - Forskning

prisen i praksis meget høj. Ved hjælp af EFAS kan brugeren, der måtte ønske at finde
en titel, der udspiller sig en bestemt dato på et bestemt klokkeslæt, potentielt få et svar,
hvorimod brugeren, som måtte ønske nogle forslag til titler, der kan siges at tilhøre en
bestemt undergenre, får nul poster. Det kan forekomme ret absurd, da det første ønske
givetvis er et meget sjældent fænomen, hvorimod det andet notorisk er uhyre udbredt.
Pointen er, at selv om klassifikation af undergenrer i klassifikationsteoretisk forstand er
en tvivlsom affære, anses den for så værdifuld, at spørgsmålet ikke er, om en
genreklassifikation bliver foretaget eller ej, men om hvem der foretager den. Dvs., at
nok løser EFAS et teoretisk problem, men til gengæld er den genreinteresserede brugers
problemer i forhold til informationssøgning og relevansbedømmelse blevet voldsomt
skærpet, da den eneste fremkommelige vej er at søge på nogle klassemærker, systemet
vil acceptere – fx mord i stedet for krimi – og så efterfølgende undersøge, om de
fremkomne poster faktisk er krimier. Spørgsmålet er dog, om ikke den, der har
umiddelbar adgang til hele dokumentet, trods alt er bedre rustet til at foretage en
genreklassifikation, hvor usikker denne end måtte være.
Imidlertid kan dette specifikke problem blot ses som en enkelt udløber af Beghtols
behandling af fiktion og litteraturvidenskab generelt. Med hensyn til fiktion, er hun så
opsat på, at EFAS skal kunne reflektere alle titler, at samtlige romaner, der gøres til
genstand for en mere indgående diskussion, må betegnes som ret usædvanlige,
hvorimod en karakteristik af det store, brede midterfelt i frapperende grad savnes.
Derfor lægges der stor vægt på, om klassifikationen kan reflektere karakterer, der skifter
køn, bøger uden ord og lignende undtagelsestilfælde. Derimod bliver der ikke taget
hånd om helt generelle ting som temaer og stilistiske kendetegn, og hvad værre er, så
fremlægges der aldrig en ordentlig argumentation for disse fravalg. Afskrivningen af
stilelementer i en note med henvisning til, at sådanne normalt ikke reflekteres i
klassifikationssystemer (Beghtol, 1994, p. 95), er symptomatisk for den lemfældige
behandling af de elementer, som EFAS ikke omfatter.
Med hensyn til litteraturvidenskaben er det basale problem som nævnt, at der stort set
ikke kommer noget ud af Beghtols undersøgelser, og måske er det korrekt, at
litteraturvidenskaben er en uregerlig størrelse, som det er svært at få et overblik over.
Ikke desto mindre vil jeg vove den påstand, at stort set en hvilken som helst anden
tilgang end de valgte havde givet et bedre resultat. En klassisk biblioteksfaglig
indfaldsvinkel kunne være at se på forskellige dokumenttyper, fx en litteraturhistorie, en
200