Template for PhD Dissertation - Forskning

233
Kapitel 10: Saarti
give forskellige resultater – måske endda meget forskellige resultater – i forhold til det
samme materiale, og som Saartis undersøgelse viser, vil der derudover være en lang
række grænsetilfælde, hvor forskellige indeksører måske ikke bruger forskellige termer,
der er synonymer, men hvor termerne dog mere eller mindre peger i samme retning.
Desværre fokuserer Saartis undersøgelse udelukkende på den terminologiske
konsistens, hvorfor den semantiske eller konceptuelle konsistens kun antydes nu og da
via hans indekseringseksempler.
Undersøgelser af indekseringsmæssig konsistens er langt fra et ukendt fænomen inden
for biblioteks- og informationsvidenskaben, men mig bekendt er Saartis undersøgelse
den eneste i forhold til fiktion. Med hensyn til faglitteratur er det kendt, at der generelt
er højere konsistens inden for naturvidenskab end inden for samfundsvidenskab og
humaniora, samt at konsistensen ofte er højere i mindre og fagspecifikke IR-systemer,
fordi disse systemer er baseret på en bestemt fagterminologi (ibid.). På den baggrund
må man forvente, at konsistensen i forhold til fiktion må være lav, da fiktion principielt
kan handle om hvad som helst, og dertil kommer naturligvis, at skønlitteratur generelt er
meget åben for fortolkning. Således mener DBC, at faglitteratur kan opfattes som
”begrebslig, abstrakt, principiel entydig, logisk systematisk”, mens skønlitteratur
snarere er ”billedlig, konkret sanselig, flertydig” (DBC, 1998b, afsnittet
Skønlitteratur/faglitteratur), og lignende formuleringer er ofte blevet anvendt inden for
litteraturvidenskaben. Eksempelvis blev det i Litteraturens tilgange bemærket, at der
også i skønlitteratur foreligger et objektivt tekstkorpus, men endvidere at ”det reciperes
subjektivt af den enkelte læser, der læser sin egen forståelseshorisont ind i værket”
(Fibiger et al., 2001, p. 23). Og når Eco (1984) skelner mellem åbne og lukkede værker,
skal det ganske vist ikke forstås således, at faglitteratur er lukket, mens skønlitteratur er
åben – det handler snarere om visse avantgardeværker over for mere traditionelle
værker – men generelt vil skønlitteratur utvivlsomt være mere åben end faglitteratur,
fordi den så at sige inviterer læseren til at digte med. For Barthes er dette
fortolkningsrum slet og ret ’teksten’, mens selve bogen egentlig bare er ’værket’ (Saarti,
2002b, p. 50).
Med hensyn til den konkrete undersøgelse er der et enkelt metodisk element, som
kunne tænkes at øge konsistensen, og det er, at testpersonerne skulle benytte Kaunokki i
indekseringen, et krav, der dog ikke konsekvent blev overholdt, idet 21 termer (eller 3,3
% af alle anvendte termer) ikke stammede fra denne tesaurus. Men derudover var