Template for PhD Dissertation - Forskning

Quintilian, at ikke mindre end seksten punkter kunne være vigtige i forbindelse med en
person: ”Nedstamning, nationalitet, køn, alder, dudannelse, legemlig konstitution,
formueforhold, venner eller klienter, stand, naturlige anlæg, profession, personlig
ambition, fortid, lidenskabelighed, hensigter og planer og endelig navn og tilnavne”
(ibid.). Med andre ord er der nok at gå i gang med for den bibliografiske beskrivelse,
hvis den ønsker at gå i dybden med hvem-facetten, men det bliver dog ikke her, hvor der
i stedet skal siges nogle få ord om nogle af skønlitteraturens helt centrale karakteristika.
Det første er, at skønlitteratur og især den omfangsrige roman normalt ikke behandler
eller diskuterer ét emne. Den iscenesætter en verden, som kan inkludere et væld af
emnelignende størrelser, og at udvælge nogle få, mens langt hovedparten ignoreres, er i
sig selv en udfordring. Men et endnu mere presserende problem er, at skønlitteraturen
grundlæggende har en dobbelt eller måske endda tredobbelt karakter. Ifølge formalister
som Wellek & Warren og Jakobson peger litteraturen først og fremmest ind mod sig
selv, dvs. at den poetiske funktion dominerer, men det skal nok ses i lyset af, at disse
teoretikere først og fremmest interesserer sig for lyrik, og ikke mindst i fiktion er sagen
ofte mindre klar – og mere tvetydig. For Beghtol er netop virkelighedsrelationen et
kernepunkt i hendes undersøgelse af fiktion, og en lignede tilgang finder man i
Johansen (2007, p. 357-66), hvor fem romaners forhold til virkeligheden ridses op. I
begge tilfælde er hovedpointen er, at relationen i allerhøjeste grad er variabel, men som
Johansen understreger, så har selv dokumentarromanen (hans eksempel er Capotes Med
koldt blod) en dobbelt karakter, hvor der på en og samme tid peges ud mod verden og
ind mod værket selv. Og man kan tilføje: Det peger også ud mod andre litterære værker,
eksplicit eller implicit, i en slags parallelverden, der løber ved siden af den virkelige, og
som i den vestlige kultur har eksisteret siden Iliaden. Det er derfor, intertekstualitet er så
spændende i forbindelse med skønlitteratur, men det er også i kraft af disse mange
betydningsniveauer – denne kunstfærdighed, om man vil - at skønlitteratur er så
vanskelig at håndtere bibliografisk, hvis det skal gøres blot nogenlunde dækkende.
Endelig er det vigtigt, at betydningen af skønlitteratur ikke bare er flertydig, men
tillige elastisk. Når en litterat ifølge Hayes’ undersøgelse argumenterer for, at Slottet i
Otranto handler om (eller i hvert fald illustrerer) rationalismens impotens, så er der
250