Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 2: En målestok for indholdsdata til skønlitteratur
bl.a. inkluderer antropologi, kunsthistorie, filmvidenskab, kønsstudier, lingvistik,
naturvidenskab og sociologi (Culler, 1997, p. 3-4). Denne tværvidenskabelige udvikling
anser Culler for nødvendig, og den har bestemt sine fordele. Litteraturen kan sættes ind
i en bredere kontekst end normalt, og ved at applicere ikke-litterære teorier på litteratur
vil det ofte være muligt at sige noget originalt om den (hvad der som nævnt er et
centralt kriterium inden for litteraturvidenskaben). Problemet er blot, at da disse teorier
ikke er litteraturteorier, har de – i hvert fald i udgangspunktet – ej heller en forestilling
om, hvad skønlitteratur egentlig består af, og generelt er interessen for spørgsmålet såre
begrænset. Hvad der i stedet fokuseres på er selve det teoretiske perspektiv, og i den
forbindelse kan to ting anføres. Det ene er, at et sådant perspektiv som oftest vil være
mere velegnet i forhold til specifikke tekster end litteraturen som helhed. Og det andet
er, at de typisk vil betone nogle få aspekter af disse tekster meget kraftigt, mens andre
ignoreres. Begge disse tendenser kan eksemplificeres med et citat fra Litteraturens
tilgange, hvor forfatterne beskriver, hvordan forskellige teoretiske opfattelser kunne
tænkes at ville fortolke Kafkas lille tekst ’Foran loven’:
”En ideologikritisk tekstanalyse ville fremhæve den fremmedgørelse,
manden fra landet lider under, og udstille den lille mands kamp mod
systemet. En psykoanalytisk læsning ville betone det angstaspekt, der
snigende viser sig i mandens handlinger, og se loven som et overjeg eller en
overeksponeret faderfigur, der ville kunne tilbageføres til forfatterens
biografi. En eksistentielt orienteret læsning ville forholde sig til problemet
om mandens frihed og manglende brug af den, mens en strukturalistisk
aktantmodel ville indfange det paradoks, at vogteren både kan anskues som
hjælper for og modstander af mandens projekt, og at den ønskede transport
af det eftertragtede objekt (loven) ikke finder sted. En dekonstruktiv læsning
ville gribe fat i den fortællemæssige distance og den finurlige ironi, teksten
udtrykker, og som underminerer en eksistentiel (mester)læsning.” (Fibiger
et al., 2001, p. 27-28)
Dette er naturligvis et kunstigt sammenpresset og derfor noget grovkornet eksempel.
Alligevel kan citatet antyde, hvordan hver tilgang favoriserer særlige aspekter af Kafkas
tekst, og hver især kan de udmærket bidrage til en forståelse af denne, men det er
bestemt ikke teorier, der prøver at favne alle litteraturens facetter. Det er nok så meget
perspektivet i sig selv, der er interessant, og hvis summen af perspektiver viser noget, så
27