Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
mens andre problemstillinger er fælles eller nært beslægtede. Til sidstnævnte hører, at
reglerne for de fleste slags indholdsdata foreskriver en stærkt koncentreret, men
alligevel mere eller mindre dækkende beskrivelse af brødteksten eller udvalgte facetter
heri. Både i forhold til faglitteratur og skønlitteratur er dette essentielt en analytisk og
fortolkningskrævende proces, og derfor skal det også pointeres, at ’data’ ikke i sig selv
angiver noget objektivt eller indiskutabelt. Tværtimod er fastlæggelsen af indholdsdata
typisk baseret på en individuel vurdering, og jo mere komplekst indholdet fremtræder i
dokumentet, jo større krav vil der være til fortolkningen, så naturligvis kan resultatet
diskuteres – og det uanset om objektet er faglitteratur og skønlitteratur.
Men som nævnt er der også signifikante forskelle de to litteraturtyper imellem, og en
af de mere principielle af slagsen er, at den bibliografiske beskrivelse forstået som en
masse af bibliografiske felter typisk vil tilbyde flere indgange til brødteksten i
faglitteratur end i skønlitteratur.
1.5 Bibliografiske indgange til brødteksten i fag- og skønlitteratur
Hvis man vil undersøge, hvor godt indholdet af en given litteraturtype dækkes i
bibliografiske beskrivelser, vil det formodentlig være mest korrekt at forsøge at
kortlægge, hvor mange facetter, der overhovedet findes i den pågældende litteraturtype,
og derefter analysere, hvor mange af disse facetter, der reflekteres bibliografisk. Men en
sådan undersøgelse ville utvivlsomt også være ekstremt vanskelig at udføre i praksis:
Bøger – også bøger tilhørende en bestemt litteraturtype – er som bekendt forskellige,
antallet af facetter ville kunne fastlægges nærmest efter forgodtbefindende, og med
hensyn til konkrete facetter er bibliografiske systemer trods alt så forskellige, at det ville
være svært at udlede noget generelt. Derfor vælges i denne forbindelse den mere
instrumentelle, men også mere håndterbare metode, hvor det slet og ret undersøges,
hvor mange bibliografiske felter der eksplicit eller implicit synes at reflektere
brødteksten i de respektive litteraturtyper.
13