Template for PhD Dissertation - Forskning

More documents

Recommendations

Info

4.5 Afrunding I dette kapitel er der blevet fokuseret på udviklingen af alternative klassifikationssystemer til fiktion i Storbritannien. Denne udvikling forløber tydeligt i tre faser. Den første fase er snævert knyttet til Ernest Baker, hvis system især udmærker sig ved at forvandle ydre data, der angår bogens oprindelse, til emnedata, der angår fiktionsteksten. I historisk lys er dette et væsentligt fremskridt, men bl.a. fordi systemet snarere reflekterer rammen i form af sted og tid end den tematiske substans var Baker ikke tilfreds, og hans foretrukne form er noten, der bedre kan gengive litteraturens helhed, og som han frit kunne udfolde i et par litterære guides, der med tiden har opnået klassikerstatus. Omvendt kan man antage, at netop kvaliteten af disse guides er en af årsagerne til, at klassifikationsspørgsmålet ikke for alvor slog an i Storbritannien før langt senere, om end ideen ikke var ukendt. Som tidligere nævnt (3.4) åbnede skaberen af SC, Brown, jo op for, at fiktion kunne klassificeres efter emne. Det er netop, hvad biblioteket i Halifax forsøger at gøre i begyndelsen af 1930’erne ved at applicere DDC på fiktion, men det møder hård modstand, og tiden er nu åbenlyst en anden end under the Great Fiction Question. På den ene side er man ikke (som i USA omkring århundredeskiftet) bekymret over, at fiktion udgør en stor del af udlånstallet. Tværtimod gælder det om, at få udlånt alle bøger, herunder fiktion, så meget som muligt. På den anden side bekymrer man sig heller ikke om (med Burgess som enlig undtagelse) at udvikle lånernes læsevaner. Resultatet er et antal stort set ens systemer, der helt overvejende er baseret på de populære undergenrer – også selv om disse genrer generelt måtte udgøre den ringere del af bestanden. Også i den henseende er Burgess en undtagelse, men i lighed med Baker er hans systemer ikke overbevisende. Som første fase er også tredje fase knyttet til en enkelt person, nemlig Robert S. Walker. Både teoretisk og empirisk er han langt stærkere end sine forgængere, og hvor disse typisk kun formåede at reflektere en eller to af målestokkens kategorier, reflekterer Walkers system fra 1970 i hvert fald fire – og det temmelig grundigt. En svaghed ved systemet var dog, at det måske var rigeligt kompliceret for sin tid, og selv om det angiveligt var udformet med henblik på kartoteker og indekser snarere end 96
Kapitel 4: Alternative klassifikationssystemer i Storbritannien computere, var systemet formentlig – i modificeret form - bedre egnet til netop denne nye teknologi. I 1970 var denne tid lige op over. 97
Page 1:
Klassifikation og indeksering af sk
Page 4 and 5:
CIP - Cataloguing in Publication Er
Page 7 and 8:
Forord Som bekendt er det ofte en e
Page 9:
III
Page 12 and 13:
det nødvendigt at etablere nogle n
Page 14 and 15:
Secondly, a particular model is app
Page 16 and 17:
4.4 WALKER.........................
Page 18 and 19:
Figur 6. Bakers klassifikationssyst
Page 20 and 21:
Det første alternative klassifikat
Page 22 and 23:
her er en tæt forbindelse til den
Page 24 and 25:
kan inddeles i klasser for ”syste
Page 26 and 27:
I kapitel 5 fokuseres der på en en
Page 28 and 29:
arten deraf, men også at der i ove
Page 30 and 31:
estemt ikke givet i forbindelse med
Page 32 and 33:
1.5.1 Faglitteratur Hvis man her be
Page 34 and 35:
indholdsdata. Derimod er en genrebe
Page 36 and 37:
1.6 Det skønlitterære værk og br
Page 38 and 39:
spørgsmål - det vil sige en kateg
Page 40 and 41:
1.7 Afrunding Dette indledningskapi
Page 42 and 43:
præcisere skønlitteraturens besta
Page 44 and 45:
litteraturvidenskaben har at tilbyd
Page 46 and 47:
er det vel netop, at litteraturen -
Page 48 and 49:
slet og ret skønlitteratur som ”
Page 50 and 51:
2.4 En målestok for indholdsdata t
Page 52 and 53:
1.a HVEM gjorde det? 1.b HVEM talte
Page 54 and 55:
2.4.1 Hvem, for hvem og mod hvem So
Page 56 and 57:
strengt taget forkert, men i kraft
Page 58 and 59:
etydning i denne sammenhæng (Johan
Page 60 and 61:
helts (eller sjældnere en heltinde
Page 62 and 63:
måde: Kan det vise, at noget er ce
Page 64 and 65: givent system, er der følgelig ikk
Page 66 and 67: den ser pænere ud i offentligheden
Page 68 and 69: fordi den ikke spille nogen nævnev
Page 70 and 71: mastodont som Dewey, der ellers mes
Page 72 and 73: udlånsstatistikken i faglitteratur
Page 74 and 75: Languages’, er det klart, at der
Page 76 and 77: Mere tvivlsomt er det, om fravalget
Page 78 and 79: senere bakkes tankerne om en klassi
Page 80 and 81: Da klasserne er bredt formulerede,
Page 82 and 83: Det særlige er blot, at hun som en
Page 84 and 85: fremført talrige gange mod (popul
Page 86 and 87: from this either that most novels a
Page 88 and 89: Det er efter min opfattelse et mær
Page 91 and 92: Kapitel 4: Alternative klassifikati
Page 95 and 96: 4.2 Baker Kapitel 4: Alternative kl
Page 97 and 98: A. British People and Society. 1. E
Page 101 and 102: 4.3 Debatten i 1930’erne Kapitel
Page 103 and 104: 4.3.2 Wells, Micklewright, Hay, Cor
Page 107 and 108: 4.4 Walker Kapitel 4: Alternative k
Page 109 and 110: 4.4.1 Walkers system fra 1970 Kapit
Page 113: Kapitel 4: Alternative klassifikati
Page 118 and 119: nogle gange helt ud i titlerne) gø
Page 120 and 121: Efter flere andre publikationer fra
Page 122 and 123: Bibliotekscenter, at undersøge mul
Page 124 and 125: er din begrundelse for at foreslå
Page 126 and 127: indeksering af skønlitteratur, men
Page 128 and 129: 5.4 AMP-systemet Som nævnt er AMP-
Page 130 and 131: den alfabetiske opstilling tilsynel
Page 132 and 133: I. Emne a. handlingsforløb eks.: e
Page 134 and 135: samtalerne i Pejtersen (1974), er d
Page 136 and 137: chosen dimensions or categories or
Page 138 and 139: ubevidst for forfatteren selv. Det
Page 140 and 141: litteraturvidenskabelige begreber.
Page 142 and 143: FAST, Howard: Spartacus Subject mat
Page 144 and 145: gennemgående, og især mellem de t
Page 146 and 147: læsere - og i øvrigt både de læ
Page 148 and 149: ikke blive alt for specifikt. Den b
Page 150 and 151: storgenrerne, ja end ikke mellem en
Page 152 and 153: Og allerede i 1991 søsættes så d
Page 154 and 155: 6.5 Tre indfaldsvinkler til det bib
Page 156 and 157: Millers metode er at se på systeme
Page 158 and 159: perspektiv og derfor også er lette
Page 160 and 161: været mere nærliggende, hvis init
Page 162 and 163: • Computerteknologiens fremmarch
Page 164 and 165:
omvendt: brugerne flokkedes omkring
Page 166 and 167:
Når Boghuset blev genstand for så
Page 168 and 169:
Bibliotekstilsynets centrale opgave
Page 170 and 171:
møde. Uanset opstillingsprincip er
Page 172 and 173:
Nordamerika og Nordeuropa, men styr
Page 174 and 175:
Denne bevægelse er utvivlsomt en a
Page 176 and 177:
7.3 Empiriske undersøgelser Samlet
Page 178 and 179:
kan sikre en forholdsvis stor konsi
Page 180 and 181:
afsættes så meget tid, at det kan
Page 182 and 183:
ibliografisk beskrivelse også kan
Page 184 and 185:
imidlertid stor vægt på, at hensi
Page 186 and 187:
Endelig er Ranta i udpræget grad r
Page 188 and 189:
Indekseringen består af fem denota
Page 190 and 191:
7.4.4 Vernitski Hvor Ranta fokusere
Page 192 and 193:
til fiktion. Som mange andre empiri
Page 194 and 195:
For det fjerde kan der næppe hersk
Page 196 and 197:
på hvert klassifikationsniveau (Be
Page 198 and 199:
Thorhauge, 1995), hvor der skelnes
Page 200 and 201:
et argument for en klassifikation e
Page 202 and 203:
specification in Dickens studies no
Page 204 and 205:
forfatter, men opfattelsen er korre
Page 206 and 207:
overfladisk, at den reelt er værdi
Page 208 and 209:
”A fiction analysis system should
Page 210 and 211:
kontekst vil det føre for vidt at
Page 212 and 213:
Det andet problem relaterer til dat
Page 214 and 215:
EFAS MAIN SCHEDULES (fortsat) EFAS
Page 216 and 217:
der er to fundamentale problemer. F
Page 218 and 219:
prisen i praksis meget høj. Ved hj
Page 220 and 221:
fiktion, hvor behandlingen dog lide
Page 222 and 223:
tilfælde om hvad, hvordan samt en
Page 224 and 225:
derved reducerede ”et hovedværk
Page 226 and 227:
undersøgelser kun i begrænset omf
Page 228 and 229:
• ”Litterær periode (kombinere
Page 230 and 231:
dem op igen. De er usynliggjorte. I
Page 232 and 233:
dominerende i skønlitteratur, bety
Page 234 and 235:
åbenbarer også noget ganske andet
Page 236 and 237:
tilhængere af forskellige poststru
Page 239 and 240:
10 Saarti 10.1 Indledning 221 Kapit
Page 241 and 242:
223 Kapitel 10: Saarti restgruppe,
Page 243 and 244:
225 Kapitel 10: Saarti skinner tyde
Page 245 and 246:
Duff, Alan: Once Were Warriors soci
Page 247 and 248:
229 Kapitel 10: Saarti vide, om det
Page 249 and 250:
231 Kapitel 10: Saarti Som Saarti p
Page 251 and 252:
233 Kapitel 10: Saarti give forskel
Page 253 and 254:
235 Kapitel 10: Saarti Som ved pros
Page 255 and 256:
237 Kapitel 10: Saarti fremgår af
Page 257 and 258:
239 Kapitel 10: Saarti Imidlertid e
Page 259 and 260:
241 Kapitel 10: Saarti I anden fase
Page 261 and 262:
11 Konklusion 11.1 DDC, Keystone, A
Page 263 and 264:
11.3 De bibliografiske systemers ud
Page 265 and 266:
247 Kapitel 11: Konklusion a la Bor
Page 267 and 268:
249 Kapitel 11: Konklusion skal ikk
Page 269 and 270:
251 Kapitel 11: Konklusion temmelig
Page 271:
253 Kapitel 11: Konklusion For at k
Page 274 and 275:
Bech-Danielsen, A. (2007, 5. juli).
Page 276 and 277:
Dansk BiblioteksCenter (1998b). Ind
Page 278 and 279:
Karolides, N. J., & Bald, M., & Sov
Page 280 and 281:
Pejtersen, A. M. (1980a). Design of
Page 282 and 283:
Ranta, J. A. (1991). The new litera
Page 284 and 285:
Thorhauge, J (1995). Luk op for sk
Page 287:
Bilag Bilag A: Burgess’ system fr
Page 290 and 291:
4 SOCIOLOGICAL AND OCCUPATIONAL NOV
Page 292 and 293:
Bilag B: Burgess’ system fra 1943
Page 294 and 295:
II. NARRATIVE Form Novel need not b
Page 296 and 297:
6T Literary 6U Entertainment, leisu
Page 298 and 299:
280
Page 300 and 301:
Time Place Common Sub-divisions As
Page 302 and 303:
CQ Stream of consciousness CT Epist
Page 304 and 305:
GKV Societies, clubs, associations
Page 306:
HKJ Slaves, beggars HKP Working cla
show all

Template for PhD Dissertation - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?