Template for PhD Dissertation - Forskning

udlånsmønstret, er det tænkeligt, at disse brugere fandt nogle titler, de syntes bedre om,
og det er naturligvis prisværdigt.
Mindre attraktivt var systemet for brugere på udkig efter en bestemt forfatter eller
titel, hvor det især i forbindelse med seriøs fiktion kunne være svært at afgøre, hvilken
kategori bøgerne tilhørte, foruden at bøger af en bestemt forfatter naturligvis kunne
være placeret under forskellige genremærkater. I disse tilfælde kunne en søgning i
katalogen blive en nødvendig omvej (Saarti, 1997, p. 168), så generelt må en
genreopstilling siges at favorisere den græssende bruger på den målrettede brugers
bekostning, ligesom den tydeligvis er en fordel for læsere af let klassificerbare genrer
som fx krimier, hvorimod resultatet er langt mere tvivlsomt for læsere af svært
klassificerbare litteraturtyper. Som sådan er det absolut tænkeligt, at det ellers velmente
forsøg på at klassificere den ’almindelige fiktion’ kun gjorde ondt værre for sidstnævnte
brugertype.
Som nævnt i indledningen blev hyldeklassifikationen efterfulgt af en klassifikation og
en indeksering i bibliotekets katalog. Denne indeksering skal ikke uddybes her, da
facetterne er de samme som i Kaunokki, men ifølge Saarti var hele projektet en stor
hjælp for bibliotekarerne i dagligdagen, da katalogen ikke bare oplyste, hvor titlerne
stod, hvis de var i tvivl, men også gjorde det muligt at foretage langt mere avancerede
søgninger end de snævert genrerelaterede. Derimod var det en skuffelse, at systemet til
at begynde med kun i meget ringe grad blev brugt af slutbrugerne, men det mener Saarti
skyldtes, at databaser dengang var et helt nyt fænomen for disse brugere, og på
skrivetidspunktet for 1997-artiklen var situationen klart forbedret (ibid.).
10.3 Kaunokki
I 1993 nedsatte Helsinkis Universitetsbibliotek (der også er nationalbibliotek) og BTJgruppen
en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde en emneordsliste til
skønlitteratur. Det var for så vidt et velvalgt tidspunkt, da der i en årrække havde været
en livlig international diskussion om indeksering af skønlitteratur, og i bl.a. Danmark og
USA var en sådan indeksering etableret praksis. Dermed havde den finske
arbejdsgruppe, med Saarti som hovedredaktør, noget at bygge videre på, hvad der
224