Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 2: En målestok for indholdsdata til skønlitteratur
søjle gentages så de samme hv-ord i konkrete – og for de flestes vedkommende:
umiddelbart forståelige - spørgsmål. Derimod er politiske, filosofiske, psykoanalytiske
eller andre specifikke teorier ikke indarbejdet, men hensigten er jo også kun at levere en
mere eller mindre ’teoriløs’ indgang til skønlitteratur, som andre teorier så eventuelt kan
bygge ovenpå. Bemærkelsesværdigt er det også, at Johansen ikke lader sig forstyrre af,
at man i mange tilfælde kunne stille lignende spørgsmål til andre former for litteratur
eller andre udtryksformer og begivenheder i det hele taget. Som sådan er modellen ikke
et forsøg på at definere skønlitteratur eller afgrænse den skarpt i forhold til fx
faglitteratur, men ved at tredoble de enkelte hv-ord i juristens remse tages der dog højde
for nogle af skønlitteraturens centrale karakteristika i form af fortællerinstansen og den
særprægede relation mellem fortæller og implicit forfatter. Uden at involvere specifikke
litteraturteorier er modellen derfor velegnet til at afdække de basale elementer i et
litterært værk, ikke blot med henblik på litteraturvidenskabelig tekstanalyse, men også i
forbindelse med bibliografisk beskrivelse, hvor opgaven ikke er at lægge originale eller
interessante teoretiske perspektiver ned over litteraturen, men at reflektere nogle
relevante facetter, der kan tjene som indgange for en bred brugergruppe. Med andre ord
kunne man godt forestille sig modellen blive brugt som checkliste af en indeksør. Her
og nu skal den dog kun bruges som målestok for bibliografiske systemer til
skønlitteratur. I den forbindelse skal det med det samme pointeres, at det er en målestok
og ikke et spanskrør, for med 27 spørgsmål inkluderet er det næppe realistisk, at selv det
bedste bibliografiske system kan reflektere alle disse facetter – og muligvis heller ikke
ønskværdigt. Men netop fordi modellen er så relativt kompleks formår den at sætte de
enkelte systemers indholdsdata i perspektiv. Inden det kommer så vidt, kan det dog
være nyttigt at kommentere de ni vertikale dimensioner i modellen – dvs. hvem, for
hvem, mod hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, ved (hjælp af) hvilke midler og hvorfor
– og relatere dem til det, som det skal handle om i denne sammenhæng, nemlig
bibliografiske systemer.
virkelige forfatter og ej heller med fortælleren, som den implicitte forfatter godt kan markere en
afstand til, jf. det tidligere anførte begreb om utroværdige fortællere. I øvrigt skyldes begrebet ’den
implicitte forfatter’ litteraturteoretikeren Wayne C. Booth, og det er så en af grundene til, at modellen
ikke kan betragtes som fuldstændig teoriløs.
35