Template for PhD Dissertation - Forskning

spørgsmål – det vil sige en kategori af bøger, der ikke tilhører en bestemt undergenre.
Og dertil kan lægges, at langt de fleste læsere givetvis har nogle mere eller mindre
markante præferencer med hensyn til fortællemåde og stil: Nogle bryder sig ikke om
jeg-fortællere, andre foretrækker et billedrigt sprog osv.
Men ud over den dominerende fritidslæsning kan et brugerbehov også aktiveres i
professionelle sammenhænge. Det kunne være bibliotekaren, der ønsker at formidle
skønlitteratur med særlige kendetegn i en udstilling, eller litteraturforskeren, der vil
danne sig et overblik over en bestemt stilretning eller isme – projekter, der er såre
traditionelle, men som den bibliografiske beskrivelse ikke desto mindre har haft svært
ved at bidrage til – men derudover kan der være grund til at gøre opmærksom på, at
skønlitteratur i disse år synes at vinde indpas i helt andre faglige sammenhænge end de
traditionelle. Det emne bliver senere uddybet i 6.5.1., men kan her eksemplificeres med
et universitetsfag og en faglitterær bog. Bogen er Rune Lykkebergs Kampen om
sandhederne - om det kulturelle borgerskabs storhed og fald (2008), der grundlæggende
forsøger at analysere opgøret med ’smagsdommerne’ under det såkaldte systemskifte i
2001, men trods den politisk-sociologiske problemstilling baseres argumentationen i høj
grad på skønlitteratur, idet ca. 80 sider (eller ca. en fjerdedel af bogen) består af analyser
af specifikke skønlitterære titler. Med andre ord fungerer bestemte facetter af
skønlitteraturen som en slags dokumentation for mere almene tendenser, og en lignende
strategi synes at ligge bag oprettelsen af et fag som Law and Literature, der ”for længst
(er) blevet en del af undervisningen” på juridiske fakulteter i USA 7
(Bech-Danielsen,
2007). I dette fag studerer man på den ene side det meget specifikke i form af lov i
litteratur og lov som litteratur, men for Richard Weisberg, professor ved Benjamin N.
Candozo School of Law, handler det også om, at den gængse jurist ”aldrig gennem nok
så langt et liv (vil) kunne møde så mange samfundsgrupper i virkeligheden, som han vil
kunne møde i litteraturen”, og derfor vil læsningen af denne ifølge Weisberg udmønte
sig i ”en menneskelig forståelse, han næppe ellers vil kunne tilegne sig” (ibid.).
7
I Danmark blev emnet introduceret af Helle Porsdam i 1991. Efter år 2000 har bevægelsen fået et pænt
gennembrud i Norden som helhed med bl.a. temanumre af Kritik (2001, nr. 150) og Retfærd (2004, nr.
104), konference i Bergen i 2007 ( http://littrett.uib.no/nyhdokumenter/Program_Bergen07_norsk.doc)
og antologien Lov og litteratur (Nielsen & Simonsen & Porsdam, 2007).
20