Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 4: Alternative klassifikationssystemer i Storbritannien
the field of knowledge itself”, og for at kunne gribe denne mangfoldighed, samtidig
med at facetten ikke fremtræder helt uoverskuelig, genfortolker han PMEST-formlen i
forhold til denne særlige facet. Med andre ord bruger han den så at sige i anden potens.
Resultatet er som følger: ”(1) Time = historical setting; (2) Space = geographical
setting; (3) Energy = theme, or the guiding idea, or mood of the narrative as distinct
from the plot; (4) Matter = subject environment, or kind of life portrayed; (5)
Personality = characters, their social vocational and psychological classes” (ibid.).
Denne operation kan umiddelbart være forvirrende. Især kan man undre sig over, at
’space’, der før blev defineret som sprog, nu pludselig er blevet til geografi. Ser man på
de forskellige definitioner af kategorierne i PMEST-formlen, er bevægelsen dog klar
nok, for hvor de første definitioner af ’time’, ’space’ og ’narrative’ reflekterer ydre data
og formdata, defineres de i anden ombæring i forhold til emnedata – og det samme
gælder ’personality’, der første gang defineres som forfatteren, men anden gang som
karaktererne i fiktionsteksten.
Imidlertid er der grund til at pointere, at ’Subject Matter’ faktisk ikke ender med at
være opdelt i fem, men hele seks underfacetter, for som det fremgår, defineres ’energy’
essentielt på to forskellige måder – som tema og som stemning. Dette spørgsmål
kommenterer Walker mærkeligt nok slet ikke i selve specialet, men kun ganske kort i en
note inde i det appendix, der gengiver hele systemet. Kernen er dog, at ’energy’ opdeles
i ’Theme – Objective’ (som svarer til tema) og ’Theme – Subjective’ (som svarer til
stemning). Da sidste facet i den oprindelige udgave af PMEST-formlen, ’personality’,
som nævnt defineres som forfatteren, og såvel dennes navn som titlen kan gengives
efter konventionelle katalogiseringsstandarder, er hovedklasserne i Walkers system
(Walker, 1970, p. 107), som det fremgår af figur 7. Dertil kommer de ni symboler for
faserelationer, men de anvendes kun i begrænset omfang i klassifikationseksemplerne
(Walker, 1970, p. 119-28). Til gengæld indeholder alle eksemplerne en kort,
karakteriserende note, og som helhed er systemet ikke blot mere ambitiøst, men også
langt mere gennemarbejdet end de foregående. ’Theme – Objective’ og ’Characters’
indeholder hver 27 klassemærker, ’Subject Environment’ 85 - hvoraf mange oven i
købet kan præciseres yderligere med brug af faglitterære klassemærker fra UDC. Med
andre ord er behandlingen af de fleste af kategorierne temmelig omfattende.
93