Template for PhD Dissertation - Forskning

225
Kapitel 10: Saarti
skinner tydeligt igennem i artiklen om dette arbejde (Saarti, 1999a), hvor en række
nyere teoretikere såvel som ALA’s Guidelines diskuteres, og hvor det understreges, at
den finske tesaurus for fiktion, Kaunokki, i vidt omfang skal ses i lyset af andres
landvindinger (Saarti, 1999a, p. 85; 2002b, p. 53). I modsætning til fx AMP-systemet
indeholder Kaunokki ikke nye facetter, originaliteten ligger i sammensætningen.
Uden at Saarti siger det helt eksplicit, er et dominerende træk i hans tilgang en
bevidsthed om en diskrepans mellem, på den ene side, de traditionelle idealer for
klassifikation og indeksering og, på den anden side, skønlitteraturens egenskaber og
brugernes typiske vægtning af facetter inden for denne litteraturtype. Ikke overraskende
påpeger han, at de universelle klassifikationssystemer almindeligvis afgrænser sig til
objektive kriterier som fx storgenre, årstal og land 90
for originaludgaven, hvor det
fundamentale problem som bekendt er, at klassifikationen ikke reflekterer, hvad
bøgerne handler om (Saarti, 1999a, p. 86). Mere uortodokst er det, når han noterer, at
ingen af de moderne klassifikations- og indekseringsteoretikere tager højde for den
æstetiske og/eller moralske værdi af et værk. Det er der ganske vist en god grund til,
men prisen er høj:
One reason for this is, of course, that value is usually very subjective and
thus badly fits the traditional neutral values of indexing and classifying
works. On the other hand, when valuing a work of art is left out, one, if not
the most important aspect of an aesthetic object, is left out. It also seems
that users want that valuation of works of art. This can be seen, for example,
in marketing, criticism and different kinds of prizes and competitions for
literature and other arts. (Saarti, 1999a, p. 87)
Det er en interessant problemstilling, men emnet uddybes ikke yderligere i artiklen, og
heller ikke i fremstillingen af Bella i Pejtersen et al. (1996, Appendix II - som
formentlig er skrevet af Ringa Sandelin og Riitta Valtonen, der også var medlemmer af
Kaunokki-udvalget) er der noget, der tyder på, at værkernes æstetiske eller moralske
værdi reflekteres i disse systemer. På den anden side viser mine søgninger i finske (men
90 Som tidligere nævnt (3.4) er det ikke helt præcist at tale om land som kriterium i de universelle
klassifikationssystemer. Med USA som undtagelse er klassifikationen i stedet baseret på sprog, men
naturligvis er der ofte et vist overlap mellem land og sprog.