Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 4: Alternative klassifikationssystemer i Storbritannien
Derudover kan man også undre sig over, hvordan de oplistede klassemærker kan
hjælpe lånerne med at finde ”what is best in the kind of literature they love already”
(Baker, 1899, p. 198-99). Svaret er, at det kan de heller ikke, men det kan noten. For
Baker er noten af helt central betydning, og i artiklen gives der fjorten eksempler på
noter. Her er hensigten tydeligvis at karakterisere bogen mere præcist end
klassemærkerne, men generelt virker udformningen noget vilkårlig. Som regel angives
hovedemnet, men derudover veksles der lystigt mellem karaktererne, stemningen, stilen,
forfatterens litterære forbilleder og handlingens relation til historiske kendsgerninger
eller forfatterens eget liv. Med andre ord bliver stort set alle målestokkens kategorier sat
i spil, men bortset fra 2a: Emne er ingen af kategorierne gennemgående. Til gengæld er
han bestemt ikke bange for at vurdere den enkelte titels kvalitet. Fx betegnes en bog
som ”the author’s masterpiece”, mens en anden er ”poor stuff from the literary point of
view” (Baker, 1899, p. 218), og det er givetvis ikke mindst disse bedømmelser, som han
mener låneren kan lære noget af.
Uanset hvad man måtte mene om den slags håndfaste udmeldinger, indeholder Bakers
system dog flere gode potentialer. Den basale klassifikation efter sted og tid er ikke dyb,
men i forhold til tidens klassifikationssystemer er den dog et fremskridt, og i noten
præsenteres en bred vifte af muligheder, der især kan være nyttige i forbindelse med
relevansbedømmelse. I forhold til de fleste andre tidlige systembyggere besidder Baker
en mere veludviklet forståelse af fiktionens mangefacetterede væsen, og at lånernes
vurdering af en titel kan basere sig på meget andet end (hoved)emnet. Problemet er blot,
at X-klassen undergraver værdien af klassifikationssystemet, og da noterne typisk kun
består af en enkelt helsætning, samtidig med at rammen for udformningen er nok så
uforpligtende, idet de blot skal indicere ”the scope and nature of each work” (Baker,
1899, p. 218), fremtræder de ofte som mere eller mindre tilfældige stikord, og som
oplæg til andre bibliotekarer, der selv kunne tænke sig at udforme noter, savnes der i
frapperende grad en præcisering af relevante facetter.
Disse problemer har Baker dog delvis fået løst, da han i løbet af det næste årti
publicerer de to monografier A Descriptive Guide to the Best Fiction (1903) og History
in Fiction (1907). I den tidlige klassifikationsartikel kan man længe være i tvivl om,
hvad formålet med systemet egentlig er, for hvor klassemærkerne må være beregnet på
opstilling, er intentionen med noterne, at de skal være ”more or less of a hand-book”
(Baker, 1899, p. 219). Heraf bliver opstillingssystemet formentlig aldrig realiseret, end
81