Template for PhD Dissertation - Forskning

Denne definition er næppe lige skarp i alle henseender. Således er forfatterens
personlighed (hvis det virkelig er det, der menes) vel uinteressant i forbindelse med
klassifikation, og hvis det som nævnt (og mere relevant) også handler om de sproglige
og litterære traditioner, der farver og former hans værk, så indgår disse kvaliteter jo
også under the narrative og the subject. Som sådan er de tre facetter ikke eksklusive.
Eftersom Walker ønsker at tage afsæt i Ranganathans fem fundamentale kategorier, er
det endvidere et problem, at hans facetter ikke umiddelbart svarer til PMEST-formlen,
der består af personality, matter, energy, space og time. Hvis der kun er tre vigtige
facetter i forbindelse med fiktion, er det for lidt. Og hvis facetterne underinddeles som i
citatet, er der for mange. Alligevel mener Walker, at Ranganathans formel kan
appliceres på romanen som følger: ”personality = author, matter = subject, energy =
narrative, space = language and time [=] the literary period” (Walker, 1970, p. 101).
Herefter kan facetterne uddybes hver for sig, og da Walker (ligesom Ranganathan) vil
anvende en retroaktiv notation, sker det i omvendt rækkefølge. Dog lægger han for med
at slå de to sidste punkter sammen til ’Language or Literary Tradition’. Hvorfor ’literary
period’ hermed er blevet til ’literary tradition’ er både uklart og uheldigt, for det er
fortsat perioden (for førsteudgaven af titlen), der skal reflekteres. Walker forklarer
heller ikke, hvorfor den retroaktive notation reelt er ophævet for disse to punkters
vedkommende, men det skyldes sandsynligvis, at systemet så er i overensstemmelse
med behandlingen af skønlitteratur i de fleste af de universelle klassifikationssystemer –
først sprog, dernæst litterær periode.
Den næste facet er ’Narrative’, som omfatter ’literary form’, ’prose style’ og ’plot’.
Heraf mener Walker, at kun litterær form kan siges at have ”much relevance to the
problem of management of libraries” (ibid.), og udformning af klassemærker under de
andre kategorier forekommer da også lidet vellykket. Således er der kun fire klasser
under ’Style’ (hvoraf den ene, ’Foreign texts’, næppe udtrykker noget, der normalt
forbindes med stil), og hovedparten af klasserne under ’Plot’ er genrebetegnelser som fx
’legend’ og ’epistolary’. Klasse CN, ’Episodic, discontinuous form, short incidents’,
siger noget om formen, men ikke meget om plottet eller handlingsgangen i streng
forstand.
Derimod er behandlingen af den tredje facet, ’Subject Matter’, både ambitiøs og
innovativ. Som Walker (1970, p. 102) noterer, så er denne facet ”as infinitely varied as
92