Template for PhD Dissertation - Forskning

ibliografisk beskrivelse også kan indeholde en note (hvad Hayes ikke gør), behøver
konklusionen dog ikke at være så håndfast, da litteraturvidenskabelige formuleringer
eventuelt kan indarbejdes her. I hvert fald er det ikke som sådan et problem at skrive
’the impotency of rationalism’ i en note, om end et sådant abstraktionsniveau givetvis
bør afgrænses til universitetsbibliotekerne. Endvidere er det klart, at hvis noten skal
være blot nogenlunde dækkende for den litteraturvidenskabelige mangfoldighed, må det
være et krav, at den er forholdsvis lang.
Hayes’ artikel er et væsentligt bidrag til diskussionen om litterært belæg (’literary
warrant’) i forhold til fiktion, og til forskel fra Beghtol (se 8.3) finder hun faktisk ud af
noget. Svagheden er, at det er umuligt at gennemskue, hvad hun i praksis har gjort, da
der ikke er et eneste konkret indekseringseksempel, og umiddelbart er det mærkeligt, at
værkerne i gennemsnit kun tildeles 3,7 indekseringstermer - og heraf repræsenterer
mindst to af disse oven i købet relativt elementære størrelser som setting og genre
(Hayes, 2001, p. 82). Med andre ord har omgangen med eksempelvis tematiske og
stilistiske angivelser været meget fedtet, og det kan ikke udelukkes, at en anden tilgang
havde givet et andet resultat.
7.4 Systemer og facetter
Det er ikke længere en selvfølge, at enhver publikation inden for feltet præsenterer et
nyt alternativt system, men der er dog fortsat teoretikere, der ønsker at inkorporere
denne dimension i deres arbejde. Overordnet kan der skelnes mellem to hovedtyper:
Teoretikere, der udarbejder hele systemer, og teoretikere, der arbejder indgående med
en enkelt facet eller rejser nogle spørgsmål, der primært er vigtige i forbindelse med en
sådan. Beghtol og Saarti er eksempler på den første type, Nielsen på den sidste, men der
er også andre repræsentanter for begge typer, og i det følgende vil der blive givet to
eksempler på hver.
7.4.1 Jansson & Södervall
Med en systematisk del, en alfabetisk del og en hierarkisering af 890 termer på op til ni
niveauer må Jansson & Södervalls Tesaurus för indexering av skönlitteratur (1987)
betegnes som en forholdsvis omfattende tesaurus. Desværre er det uklart, hvilke ideer
den er baseret på, for selv om der er tale om et speciale fra Högskolan i Borås, er skriftet
164