Template for PhD Dissertation - Forskning

Mere tvivlsomt er det, om fravalget af ’rene’ emnedata og fokuseringen på formdata
og ydre data er en følge af fiktionsdebatten. I så fald kunne der nemlig snarere forventes
en kvalitetsbaseret klassifikation i stil med den, John Thomson foreslår, da mange trods
alt var af den opfattelse, at noget skønlitteratur var godt. Ideen om ’den litterære
opstigen’ var helt central i tiden, og den kunne som nævnt pege mod faglitteratur, men
dog også mod klassikere og såkaldt lødig samtidslitteratur. Men denne side af sagen
reflekteres konsekvent ikke i de universelle klassifikationssystemer, og årsagen er
givetvis, at Dewey har et helt andet forbillede, nemlig den af romantikken inspirerede
litteraturhistorieskrivning, der havde vokset sig stærk gennem 1800-tallet. Her er de
overordnede struktureringsprincipper netop litterær periode (som nævnt et af Deweys
senere kriterier) samt sprog (evt. lande) og storgenre, så i en vis forstand er Deweys
udformning af DDC faktisk domæneanalytisk. Problemet er imidlertid, at hvor de
overordnede struktureringsprincipper i litteraturhistorieskrivningen er noget, der bliver
udfyldt med beskrivelser af de enkelte værker, kommer DDC og de andre systemer
aldrig længere end rammen. Hvis DDC var et maleri, ville der være en ramme
(formdata), et skilt med oplysninger om maler og årstal for udarbejdelsen (ydre data),
men der er intet billede! Og det er præcis denne mangel, som de alternative
bibliografiske systemer på den ene eller anden møde prøver at udbedre.
3.5 Trykte kataloger
Længe inden disse klassifikationssystemer (bortset fra DDC) blev udkastet og
efterhånden vandt indpas på bibliotekerne, blev skønlitteratur imidlertid i et vist omfang
klassificeret i trykte kataloger. Det ældste af disse er sandsynligvis A chronological
index to historical fiction; including prose fiction, plays and poems. Hvornår dette
indeks blev trykt første gang er uklart – måske er det gået tabt – men andenudgaven
blev udgivet af Boston Public Library i 1875. Den type publikationer var meget
populære blandt bibliotekarerne, som brugte dem i forbindelse med bogvalg, men på de
fleste biblioteker kunne lånerne også bruge dem som inspirationskataloger (Carrier,
1965, p. 154). Dette fokus på bogvalg og læserne er imidlertid også hovedårsagen til, at
de fleste af katalogerne ikke var meget værd i referencearbejdet. Således var det fra
Boston simpelt hen organiseret med epik, dramatik og lyrik under de enkelte lande og
derefter alfabetisk efter forfatter (Carrier, 1965, p. 157-58). Titlerne var udstyret med
58