Template for PhD Dissertation - Forskning

199
Kapitel 8: Beghtol
C3
jst(572)jrsjqv(056)jqy(042)jqq(0814)jpv(13)jpt(0621)jpr(284)jpp(64)jo(Ser
ena) [Cljkk, C2jmm]
[T1,2S1,2,E1,2,3,4,5]
In the words of Dave Barry, I am not making this up.” (Ibid.)
Som mængden af klassemærker antyder, kan EFAS udmøntes særdeles detaljeret,
men terminologien er også så elitær og brugerfjendtlig, at det givetvis aldrig vil ske i
praksis, og paradokset er, at nok er klassifikationseksemplerne uhyre omfattende (de
fylder lidt over fire sider i gennemsnit pr. bog), men i forhold til målestokken er det
alligevel kun 1: Hvem, 2: Hvad, 3: Hvor og 4: Hvornår, der reflekteres.
Bemærkelsesværdigt er det dog, at EFAS som et af de få systemer til en vis grad er i
stand til at tackle ikke bare 2a: Emne, men også 2b: Handling, om end det kræver et
stormvejr af klassemærker, asterisker og koloner, jf. Orlando-eksemplet (8.4.2). Ideen
med asterisker, koloner og spørgsmålstegn er, at de skal prøve at reparere det, der
fremtræder som en af de store svagheder ved klassifikation og indeksering - nemlig at
de atomiserer noget, der hænger sammen – men de gør det så ringe, at en fyldestgørende
note så langt ville være at foretrække.
Til gengæld er det en styrke ved EFAS, at al fiktion lader sig klassificere, og langt de
fleste titler vil utvivlsomt kunne klassificeres inden for alle fire ordinære hovedklasser.
Som sådan er der tale om meget høj exhaustivitet, og hver for sig fejler de fire
hovedklasser ikke noget. Mere problematisk er ’Other’, der i praksis fungerer som en
restgruppe, hvor klassifikationen ikke reflekterer indholdet, men kun fortæller at titlen
ikke lader sig klassificere inden for de ordinære hovedklasser.
En anden styrke er underklasserne. Andre systemer kan have flere hovedklasser, men
både i forhold til universelle klassifikationssystemer og domænerelaterede
klassifikations- eller indekseringssystemer, er de valgte hovedklasser ualmindelig
facetterede, og hierarkiseringen fremtræder logisk. En særlig kvalitet er underklasserne
for ikke-jordiske steder og underklassen for væsenstype, kategorier der er skabt til at
repræsentere den mere fantastiske og ikke-virkelighedslignende litteratur, som
traditionelle systemer typisk har svært ved at tackle.
Samme kvalitet kan dog også ses som en erstatning for noget, der er udeladt, nemlig
undergenrerne, og selv om disse kan anklages for ikke at være eksklusive (jf. 5.4.1), er