Template for PhD Dissertation - Forskning

senere bakkes tankerne om en klassifikation af fiktion op af New York-bibliotekaren
Josephine Adams Rathbone (1902) i et indlæg i Library journal (se 3.7.1). Da udvalget
fremlægger resultatet af deres overvejelser efteråret 1902, er resultatet dog lidet
offensivt, for ganske vist anbefales en grovkornet klassifikation efter de ti hovedklasser
i DDC (foruden at de forudser, at to ekstra klasser for biografi og uklassificerbare titler
formentlig bliver nødvendige), men denne klassifikation skal udelukkende noteres på
bogkortene, og derudover er det bemærkelsesværdigt, at enhver form for
kvalitetsvurdering af fiktion nu er opgivet (Carrier, 1985, p. 196).
Selv om Thomson er medlem af udvalget, stemmer det sidste ikke overens med hans
oprindelige hensigt, som jo netop var at adskille den gode litteratur fra den dårlige. En
sådan skelnen kan antydes via et antal seriøse klasser, som kun nogle titler kan
indplaceres under, men hvis samtlige titler kan indplaceres i et emnebaseret system som
DDC, er det næppe muligt at sige, hvad der er god henholdsvis dårlig litteratur. Da
klassifikationen hverken har konsekvenser for kartotekskort eller opstilling, er den så
godt som ubrugelig for såvel bibliotekarer som lånere, men medmindre hensigten er at
fremhæve alle fiktionstitler som seriøse (hvad ingen tror på alligevel), tjener den nu
heller ikke noget statistisk formål.
På den anden side er det interessant at klassifikationen skal afspejle det dominerende
emne, men da projektet iværksættes på Wagner-instituttet (et filialbiblioteket under Free
Library of Philadelphia, hvor John Thomson var ansat) under ledelse af en anden
Thomson, O. R. Howard Thomson, viser dette sig at være nemmere sagt end gjort. På
det tidspunkt er de ti hovedklasser i DDC blevet opdelt i atten dimensioner eller
emner 26
, men alligevel lykkes det i første omgang kun at klassificere ca. 37 % af
titlerne. Derfor bestemte man sig for at tilføje endnu flere klasser i form af populære
undergenrer, et særligt emne (indianere) samt kategorien Life, som underinddeles efter
land (Thomson, 1903, p. 771), men ikke desto mindre var omkring 40 % af titlerne
fortsat ikke klassificeret. Og hvad værre var, heriblandt var ”many of the treasures of
literature” (ibid.). Da hele eksperimentet ifølge O. R. Howard Thomson var motiveret af
26 I forhold til DDC er de atten klasser som følger: 100 (Philosophical, Psychological, Ethical); 200
(Religious); 300 (Sociological, Economic, Social Classes, Customs, Legendary and Mythological); 400
(Philological); 500 (Natural science, Animal life); 600 (Useful arts); 700 (Fine Arts); 800 (Literature);
900 (Historical (sub-divided); 910 (Travel-descriptive); and B (Biographical) (Thomson, 1903:770).
60