Template for PhD Dissertation - Forskning

tilfælde om hvad, hvordan samt en litteraturhistorisk dimension. Vægten ligger på
hvordan, mens behandlingen af de to øvrige kategorier er mindre udfoldet, og som
uddannet litterat er Nielsen primært at betragte som teoretiker og inspirator, hvorimod
han gerne overlader den praktiske og mere tekniske betonede udformning af systemerne
til andre: ”I am not (...) an expert on indexing theory. My intention is to make some
considerations on the nature of fiction in relation to classification and indexing system,
in order to propose a few improvements” (Nielsen, 1997b, p. 171).
Den tredje artikel, ’Knowledge of literary scholarship and the indexing of imaginative
literature’ (Nielsen, 2005), knytter an til de tidligere, for så vidt som den repræsenterer
en mere videnskabeligt funderet udforskning af især hvad-facetten. Imidlertid er
udgangspunktet fundamentalt et andet, for hvor de to første artikler i vidt omfang var
lagt an på konkrete forbedringsforslag til indekseringen af fiktion især på
folkebibliotekerne, diskuterer den nyeste artikel primært relevansen af en sådan
indeksering på forskningsbibliotekerne. Med andre ord er der sket en udvikling med
hensyn til den prioriterede bibliotekstype, og som formuleringen af de respektive
problemstillinger indicerer, kan man også sige, at optimismen fra 1997-artiklerne er
blevet afløst af en mere tvivlende holdning.
Af disse årsager vil de tidlige artikler i det følgende i det store hele blive behandlet
som en enhed, mens den sene vil blive behandlet i et særligt afsnit. Specifikt vil de
tidlige artiklers behandling af hvad, hvorfor samt den litteraturhistoriske facet blive
diskuteret under henholdsvis 9.2, 9.3 og 9.4, mens behandlingen af den nyeste artikel er
henlagt til 9.5.
9.2 Hvad
I de tidlige artikler har behandlingen af hvad-facetten primært karakter af en
problematisering af fortolkningen af facetten i bibliografiske systemer. Som bekendt
holder disse systemer sig typisk inden for rammerne af hvem, hvad, hvor og hvornår
(Nielsen, 1997a, p. 18), hvad der i sig selv udtrykker en voldsom favorisering af det
stoflige på bekostning af det formmæssige og stilistiske, men derudover er det særligt
uheldigt, at refleksionen af hvad ofte begrænser sig til denotative og let dechifrerbare
størrelser. Et hovedeksempel på denne tendens er EFAS-systemet, hvor hensigten
204