Template for PhD Dissertation - Forskning

Bibliotekstilsynets centrale opgaver netop er at holde øje med, om denne grænse blev
overholdt (Hvenegaard Lassen, 1962, p. 236-245). Som sådan var skønlitteraturen et
ømtåleligt emne et godt stykke op i det 20. århundrede, og med en mere moderne
formulering vil man i dag sige, at bibliotekerne i hvert fald til en vis grad var ramt af en
mediepanik - det vil sige den (moralske) panik, der gerne får luft via et krav om en eller
anden form for censur, når nye medier eller udtryksformer frister børn og andre svage
sjæle med et påstået umoralsk indhold. Således også i folkebibliotekernes tidlige år,
hvor både en hård censur (udelukkelse af bestemte typer) og en mild censur (fx
udlånsregler) blev eksekveret i forhold til skønlitteratur.
Men pointen er, at det gik over. I USA og Storbritannien sluttede debatten omkring
1920, og allerede nogle år inden var forholdet til fiktion blevet bemærkelsesværdigt
mere afslappet: Ingen krævede længere, at fiktion skulle udelukkes, udlånsreglerne blev
mindre restriktive, og den almindelige alfabetiske opstilling i sammenhængende reoler
vandt frem. Hvornår noget tilsvarende skete i andre lande er svært at afgøre og handler
også om, hvilken dimension man kigger på, men i hvert fald i Danmark var mange
populære genrer udelukket fra folkebiblioteket frem til omkring 1970 (Secher, 1995, p.
152), og formodentlig var årene fra 1920 til 1970 lidt af en overgangsperiode i de fleste
vestlige lande. Hvis det er korrekt, stemmer det i øvrigt ganske godt med samfundets
generelle forhold til skønlitteratur, idet skønlitteratur stort set ikke har været ramt af
’hård’ censur i Vesten siden 1960’erne. 71
Spørgsmålet er hvorfor også den bibliotekariske censur aftager op gennem det 20.
århundrede. I hvert fald tre forklaringer forekommer nærliggende. Den ene er, at det
fremvoksende ideal om den ’neutrale’ bibliotekar (i stedet for den ’formynderiske’) i sig
selv gør det problematisk at forholde sig moralsk til materialerne. Den anden er, at
genre- og populærlitteraturen indiskutabelt er et effektivt middel til at tiltrække lånere,
71 Med ’hård’ censur menes trykkeforbud, nationale beslaglæggelser, retssager og autodafeer. Frem til
1960’erne blev en hel del bøger, herunder skønlitteratur, ramt af en sådan censur. Ifølge Karolides et
al. (2005, p. III-VI) kunne årsagerne være politiske, religiøse, seksuelle eller samfundsmæssige
(samfundsmoralske). Blandt de kendteste sager fra det 20. århundrede er D. H. Lawrences Lady
Chatterley’s Lover, der først kunne udgives uforkortet i England i 1960, og William Burroughs’ Naked
Lunch, som først kunne udgives i USA i 1966. Burroughs’ roman ”has the distinction of being the last
literary work to be declared obscene and brought to trial in America” (Karolides et al., 2005, p. 472).
Ikke mindst i USA har der dog helt op til i dag været mange eksempler på en ’blødere’ censur, typisk i
lokale undervisningsplaner og lokale skolebiblioteker.
150