Template for PhD Dissertation - Forskning

185
Kapitel 8: Beghtol
“The terms, however, did not seem to show a pattern of critical attention to
particular themes or kinds of themes. Instead, the great variety of topics that
were treated strongly implies that there are no limitations to what scholars
might write about.” (Beghtol, 1994, p. 113)
Endnu engang er resultatet altså nedslående, og som helhed må det konstateres, at der
næsten ikke er kommet noget ud af undersøgelserne. Hovedkonklusionen er, at ”the
absence of constraints on fiction works is matched by a corresponding absence of
constraints on critical approaches” (Beghtol, 1994, p. 114). Ifølge Beghtol kan det
pauvre resultat skyldes, at der ikke findes nogle anerkendte systematiske metoder til at
sikre ’critical warrant’, men efter min opfattelse er den egentlige svaghed snarere, at det
kun er undersøgelsen af MLA Bibliography, der er nogenlunde konsekvent gennemført.
Både Novel-konferencen og ’the Dickens House Classification’ affærdiges som værdige
undersøgelsesobjekter, næsten inden undersøgelserne er kommet i gang, og især i
forhold til sidstnævnte forekommer dommen noget forhastet. Ville en statistisk funderet
undersøgelse, som den der udføres i forbindelse med MLA Bibliography, ikke kunne
sige noget om foretrukne facetter i Dickens-forskningen? Og ville et så omfattende
materiale ikke under alle omstændigheder kunne sige noget om udviklingen inden for
litteraturvidenskaben i de sidste mere end hundrede år? Det er svært at forestille sig
andet. Omvendt er det kritisabelt, at FELIX-katalogen ikke blev droppet til fordel for en
anden katalog, så snart de søgetekniske begrænsninger gjorde det klart, at undersøgelsen
kun i uhyre begrænset omfang ville kunne bidrage til at fremdrage
litteraturvidenskabens emnemæssige spændvidde og prioriteter.
8.3.2 Fiktion
I sammenligning med litteraturvidenskaben er undersøgelsen af fiktionslitteraturens
karakteristika mindre famlende metodisk. Omvendt er undersøgelsen ikke særlig
ambitiøs, da den begrænser sig til at sige nogle få basale ting om form og indhold. Disse
størrelser behandles hver for sig, og når de bliver det, er det ikke fordi de kan adskilles i
absolut forstand, men fordi det kan være produktivt i forhold til bibliografiske
beskrivelser af fiktion, og tilgangen er da også motiveret af, at klassifikationssystemer
traditionelt har klassificeret skønlitteratur efter form. Uden at det problematiseres,
undergraver denne oplysning naturligvis den tidligere hævdede klassifikation efter