Template for PhD Dissertation - Forskning

141
Kapitel 6: Det bibliografiske gennembrud
udfordret grænsen mellem historiske begivenheder og fiktion. Undertitlen på The
Armies of the Night er ganske enkelt History as a Novel. The Novel as History.
Derfor er Millers centrale pointe, at skøn- og faglitteratur både med hensyn til
substans, perception og brug ikke ligger så langt fra hinanden, som de har gjort, og
dermed er den store forskel i udformningen af bibliografiske beskrivelser til de to
litteraturtyper i stigende grad blevet problematisk. Postmoderne tværfaglighed
indebærer, at man ikke blot kan blande traditionelt adskilte, faglige discipliner, men
også at man kan krydse grænsen til fx skønlitteratur. I forhold til bibliotekernes
håndtering af fiktive værker er der imidlertid et presserende problem:
”But actually seeking materials this way becomes a different exercise
altogether, especially with respect to imaginative works entered in a library
catolog without a full dress of subject headings. Wearing only their
underpants, so to speak, their titles and authors.” (Miller, 2003, p. 96-97)
Så selv om ALA ikke argumenterer for deres sag, er det mærkelige ikke, at de har
ændret indekseringspolitik. Det mærkelige er snarere, at de først gjorde det i 1990, ”a
conservative 20 years after Postmodernism and multiculturalism fostered the massive
need for such access” (Miller, 2003, p. 97).
Millers artikel er et dristigt forsøg på at knytte nogle dybtgående ændringer i den
amerikanske historieopfattelse og selvforståelse med en tilsyneladende langt mindre
begivenhed, nemlig ALA’s Guidelines. I den forstand er hans egen metode et udmærket
eksempel på den tværfaglighed, han plæderer for, og der kan næppe herske tvivl om, at
han generelt har fat i nogle markante tendenser. I hvert fald er mange af fænomenerne –
fx den amerikanske selvransagelse, bevidstheden om at al tekst og ikke mindst
historiske fremstillinger i høj grad er en konstruktion, og at grænsen mellem fag- og
skønlitteratur er blevet væsentlig mere pløret end den var for fyrre år siden – blevet
behandlet af andre forskere, hvad artiklen da også dokumenterer.
Men er det også tendenser som disse, der fremkalder ALA’s Guidelines? Måske. På
en måde er noget af det bedste ved Millers artikel, at den opregner en mængde gode
grunde til at indeksere fiktion, men i sidste instans er det dog stadig svært at afgøre, om
han har ret. To ting synes at svække hans sag. Det ene er, at da han primært baserer
behovet for en indeksering af fiktion på den akademiske udvikling, ville det afgjort have