Template for PhD Dissertation - Forskning

dominerende i skønlitteratur, betyder det ikke, at der ikke er andre. I nogle digte kan den
være næsten enerådende, og det er da også netop digte, som Jakobson bruger som
eksempler, men i fiktion og især realistisk betonet fiktion henviser teksten naturligvis
også til verden.
Det er vigtigt i forbindelse med indeksering, for når der spørges til, hvad et værk
handler om, er det normalt den referentielle funktion, der er i centrum. Når et
faglitterært dokument beriges med et emneord som fx ’Paris’, er det ikke bare fordi en
by med dette navn indgår i teksten, men fordi den refererer til en by, der findes i verden,
og som næsten alle i det mindste har hørt om. Vanskeligere er det med skønlitteratur,
for selv om en roman angiveligt foregår i Paris, er det almindeligvis – fx i kraft af
fiktive figurer og ditto handlinger - ikke et Paris, der findes i virkeligheden. Med andre
ord refererer en sådan roman nok til Paris, men samtidig etablerer den et Paris, der kun
findes i bogen. Nielsen uddyber problematikken på følgende vis:
”From one point of view it seems obvious that the context of a novel exists
outside the novel, whether it is a social environment, nature, a historical pas
tor other contexts that we also refer to in non-fictional discourses or
documents. On the other hand it is obvious that a novel about the battle of
Stalingrad in World War 2 (e.g. Days and Nights (1944) by Konstantin
Simonov) has a contextual reference of a quite different kind than a history
book on the same issue. The novel of the battle of Stalingrad may be a
documentary novel, but as a novel it constructs a symbolic order in which
both documentary ’facts’ and invented characters and events are merged as
equal parts. The poetic function determines that we experience the novel not
only as a historical account but also as a symbolic articulation of a more
general kind.” (Nielsen, 2005, p. 5)
Som det fremgår, er romaneksemplet en af de bøger, hvor Pejtersen har offentliggjort
posten fra Boghuset (se 5.4.3, figur 12). Det er muligvis helt tilfældigt, i hvert fald er
det ikke noget Nielsen kommenterer, og i øvrigt beskæftiger han sig ikke yderligere
med Simonovs roman. Ikke desto mindre kan denne bog bruges til at illustrere
forskellen på denotative og konnotative elementer, hvad der samtidig kan illustrere en
afgørende forskel på AMP- og EFAS-systemet. De denotative elementer refererer til
”what a literary work are literally about, usually the fictional time and place, fictional
setting and events and fictional characters” (Nielsen, 2005, p. 6), og som det bemærkes,
214