Template for PhD Dissertation - Forskning

Millers metode er at se på systemet og så i øvrigt fastholde, at indeksering er udtryk for
intellektuelle værdier:
Inherent to [ALA’s] recommendation is the notion that works of
imagination have a value such that they deserve to be accessed in more or
less the same manner that nonfiction works are accessed – through
aboutness as well as whatness.
So it is aboutness that centers the issue, just as it was aboutness that made
librarians decades ago invent shelving schemes and circulation policies to
prevent fiction junkies from themselves. To carry the metaphor perhaps too
far, it is not so frightening for patrons to shoot up fiction anymore because
fiction has come to contain nutrients rather than poison; value rather than
vileness. (Miller, 2003, p. 92)
Dette er ikke just en præcis karakteristik af ALA’s retningslinjer, men da dette system
fra begyndelsen indeholder fire grundlæggende facetter – form/genre access, character
access, setting access og topical access (Berman et al., 1990) – er det rigtigt, at såvel
aboutness som whatness kan reflekteres i de bibliografiske beskrivelser, og som helhed
lægges der ikke op til, at indekseringen af skønlitteratur skal være ringere end
indekseringen af faglitteratur. Hermed har der fundet et værdiskifte sted, som har
udmøntet sig i, at skønlitteraturen er blevet opvurderet som litteraturtype.
I den forbindelse peger Miller essentielt på to årsager. Den ene er hurtigt overstået og
handler om ”the slow, general shift of moral acceptance versus outrage when it comes
to fiction” (Miller, 2003, p. 91), altså at den gamle forargelse over især romanen med
tiden har lagt sig. Men at fiktion er blevet moralsk acceptabel er næppe i sig selv grund
nok til, at den skal indekseres, hvad der fører videre til et andet og meget komplekst
fænomen, der handler om nogle markante udviklingstendenser i det amerikanske
samfund og den amerikanske selvforståelse gennem de sidste fyrre eller halvtreds år.
Nøgleordene for denne udvikling er postmodernisme og multikulturalisme. Fra at
have været moderne er USA blevet postmoderne, og fra at have været helt domineret af
hvide (mænd) og hvide (middelklasse)forestillinger er landet blevet multikulturelt, hvor
det sidste ikke så meget er en karakteristik af befolkningssammensætningen – denne har
jo altid været blandet – som det er et udtryk for, at der ikke længere er en bestemt
befolkningsgruppe, som besidder et kulturelt og værdimæssigt hegemoni. Dette kommer
138