Template for PhD Dissertation - Forskning

Kapitel 1: Baggrund, problemstillinger og metode
dokumentets oplysninger er blevet rettet, og katalogiseringen i øvrigt er i
overensstemmelse med standarderne, vil den praktiske udformning kun sjældent blive
genstand for kritik.
1.4.2 Indholdsdata, emnedata og formdata
Vanskeligere stiller sagen sig i forhold til emnedata og det, der i det følgende vil blive
betegnet som ’indholdsdata’. Sidstnævnte er ikke en ukendt term inden for andre domæner,
fx bruges den i forbindelse med varedeklarationer, men i biblioteks- og informationsvidenskaben
er den nærmest beslægtede term emnedata. I forhold til de mange
facetter, som denne datatype reelt omfatter, er betegnelsen dog lidet tilfredsstillende, da
den som sproglig konstruktion kun peger på indholdets emnemæssige aspekter og af
samme grund er langt mere velvalgt i forhold til visse dokumenttyper end andre.
Således taler man gerne om ’emne’ i forbindelse med faglitteratur, og da emnedata til
denne litteraturtype og andre fagligt betonede udtryksformer som fx dokumentarfilm i
udpræget grad har emnemæssig karakter, er ’emnedata’ forholdsvis dækkende i disse
forbindelser. Men i takt med at en emneindeksering af kunstneriske udtryksformer har
vundet indpas, er termen i stigende grad blevet problematisk. Dette kommer klart til
udtryk, når DBC må pointere, at (ordløs) musik ”ikke [har] nogen emnemæssig
handling”, og at det derfor ”i egentlig forstand ikke [er] emneord”, de beskriver
musikken med, ”men snarere en række karaktertræk eller egenskaber ved musikken”
(DBC, 1998a, p. 10). Her kan det følgelig synes decideret vildledende at tale om
emnedata, hvorimod det bredere ’indholdsdata’ giver god mening i forhold til den
praksis, DBC beskriver.
Spørgsmålet er, hvor skønlitteraturen skal placeres på denne skala mellem faglige
dokumenter og musik, og uanset om man kigger på skønlitteraturen som fænomen eller
den typiske bibliografiske praksis må svaret nok være, at den befinder sig et sted
mellem disse yderpunkter. Således kan det nok gå an at tale om emne, men især i
litteraturvidenskaben differentieres denne kategori ofte til mere præcise størrelser som
motiv, tema og ramme, og i forhold til faglitteratur er der antagelig en større vægt på
ikke-emnemæssige dimensioner – fortælleforhold, forløbsstruktur, sproglige forhold,
det emotionelle niveau osv. Og med hensyn til indekseringstermer består de ganske vist
i høj grad af emnedata, men om der vitterlig er tale om noget emnemæssigt centralt er
11