Template for PhD Dissertation - Forskning

vekslende grad ramt af censur, så det gik bestemt ikke kun ud over
sensationslitteraturen.
Et særligt følsomt område var 1800-tallets realistiske og naturalistiske franske fiktion,
der med Balzac, Zola og Maupassant i spidsen nok var værdsat af en del litterater, men
deres værker måtte nødig falde i de forkerte hænder. Derfor foreslog Baker, at
bibliotekerne købte originaludgaverne, men ikke oversættelserne ”’in the trust that the
readers who can master the French of these authors will be of mature kind and
intelligent enough to receive nothing but good from the works of so much truth and
sincerity.’” (Snape, 1995, p. 40-41). Som det fremgår prøver Baker på ingen måde at
skjule (oplysnings)kvaliteterne i disse forfatterskaber, men over for de udannede er
indirekte censur dog at foretrække! Også i USA var især Zola udelukket fra mange
biblioteker, men tilsyneladende kendte amerikanerne ikke dette klassebevidste trick.
Disse to ting, den litterære tradition og klassebevidstheden, er elementer, der delvist
adskiller briternes håndtering af the Great Fiction Question fra amerikanernes. En tredje
forskel de to lande imellem er, at hvor klassifikationsspørgsmålet må betragtes som en
integreret del af den generelle debat i USA, er Bakers klassifikationsforslag fra kort før
århundredeskiftet længe en enlig svale i Storbritannien, hvor emnet først for alvor slår
an i 1930’erne - dvs. efter at debatten om the Great Fiction Question angiveligt har lagt
sig. Til gengæld bliver den britiske diskussion af spørgsmålet længere end den
amerikanske, for efter emnet får en foreløbig afslutning med Burgess’ artikel fra 1943,
lancerer Walker nye alternative klassifikationssystemer i 1958 og 1970. Faktisk er det
fra 1920 til 1970 tilsyneladende udelukkende briter, der foreslår nye generelle systemer
til fiktion. Omvendt (og ret overraskende i lyset af forhistorien) har de overhovedet ikke
bidraget til de senere årtiers internationale diskussion. Hermed kan den britiske debat
siges at falde i tre klart adskilte faser: Først Baker i slutningen af 1800-tallet. Dernæst
debatten i 30’erne, som også inkluderer et enkelt indlæg fra 40’erne. Og til sidst
Walker, som i adskillige henseender skiller sig markant ud fra sine forgængere. Det er
disse tre faser af den britiske debat, der skal fokuseres på i de følgende afsnit.
76