Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

102 v. Kohl, Louis.
alle ved Krigens Afslutning med Undtagelse af det skandinavisk
anlagte »Litteraturen«, der fortsatte et Aar. v. K. har tillige leveret
Oversættelser af kinesisk og indisk Poesi (bl. a. Tagore) og af
Nietzsche (»Zarathustra«). Hans Forfatterskab var til at begynde
med svævende og svulstigt (»Rosa mystica«), men han arbejdede
sig hurtigt frem til en klar og præcis Fremstillingsmaade; han er
vidt belæst og forstaar at udnytte sine Kundskaber med en næsten
journalistisk Lethed og Verve; selv en Pamflet som »John Bull
intime« er støttet af en solid Dokumentation. — Malerier af
Poul Christiansen, Gerda Mezger 1908 og Henschel von Hain
1937, alle i Familieeje.
Selvbiografi i Studenterne fra Aar 1900, 1925, S. 236—40.
Chr. Rimestad.
Kok (Koch), Johannes Georg Elias, 1821—87, Præst- og Sprogforsker.
F. 24. Febr. 1821 paa Ledreborg, d. 20. Jan. 1887 i Kbh.
(Cit.), begr. sst. (Garn.). Forældre: Slotsgartner Johann Martin
Koch (1794—1871) og Marie Sophie Lange (1783—1861). Gift
25. Okt. 1848 i Kbh. (Holmens) med Siegfriede Rosalie Tofft,
f. 25. Dec. 1822 i Kbh. (Holmens), d. 17. April 1909 sst., D. af
Skibskirurg, senere Overlæge i Søetaten Peder Pedersen T. (1789—
1854) og Helene Bolette Møller (1791—1860).
K. blev Student 1841 fra Roskilde og blev under sine teologiske
Studier især paavirket af Martensen. 1846 blev han Kandidat,
var et Par Aar Huslærer og blev 1848 personel Kapellan hos Sognepræsten
ved Frue Kirke i Aarhus. 1849—51 var han Adjunkt
ved den videnskabelige Realskole i Aarhus og sluttede sig i denne
By nøje til Biskop Brammer. 1851 blev han valgt til Sognepræst
for Burkal Sogn mellem Tønder og Flensborg, hvorfra han blev
fordrevet af Preusserne 1864. Han bosatte sig i Kbh., hvor han
dels arbejdede paa sine Bøger om det danske Sprog i Sønderjylland,
dels virkede i Foreningen til Understøttelse af trængende
Slesvigere. 1867 blev han Præst ved Almindelig Hospital og Abel
Cathrines Boder og 1871 konst. som Præst ved Citadelskirken.
Da han 1882 havde søgt, men ikke fik Embedet som Holmens
Provst, blev der tillagt ham Titel af Professor med samme Rang
som Holmens Provster. Kort derefter blev han ramt af den Sygdom,
som efter flere Aars store Lidelser voldte hans Død.
Som Teolog og Præst sluttede K. sig, hvad hans Forhold til
Martensen og Brammer ogsaa viser, afgjort til den konservative
Retning i Kirken. Sin »Evangelisk Huspostil«, en Samling Prædikener
af danske Præster (1874) tilegnede han Brammer »med inderlig
Tak for faderlig Kærlighed og fromme Forbønner i Fjerde-