Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

236 Krag, Otte.
1659 i Planlæggelsen af Angrebet paa Fyn. Nov. 1659 sendtes han
med Godske v. Buchwald først til Hertugerne af Braunschweig-
Liineburg og derfra til Haag for at søge Hjælp for Danmark og
dets belejrede Hovedstad. Begge Steder pressede han kraftigt paa,
og det var ikke hans Skyld, at Resultaterne ikke kom til at svare
til Anstrengelserne. Før han efter Kbh.freden forlod Haag, benyttede
han Lejligheden til at lægge den nye engelske Konge Karl II.
Danmarks Sag paa Hjerte.
26. Aug. 1660 kom O. K. og Buchwald tilbage til Kbh. To Uger
efter aabnedes det Stændermøde, der omdannede Danmarks Forfatning.
O. K. var sammen med Gunde Rosenkrantz og Peder
Reedtz deputeret af Raadet til at forhandle med Stændernes
befuldma'gtigede. Under Forhandlingerne om Konsumtionsskatten
holdt han paa den adelige Sædegaardsfrihed og mødte lejlighedsvis
»de konjungeredes« Paastand om fuld Skattelighed med haarde
Ord (»hvad de indbildede sig, om der ikke burde være Forskel
paa en Herremand og en Bonde«); samtidig var han dog ved
Drøftelsen af Skattesatserne alvorligt bestræbt paa at faa et Kompromis
i Stand. Han nævntes i denne Tid sammen med Reedtz
som Kansleremne. Da Forslaget om Arveriget 8. Okt. fremsattes,
var han uden Tvivl inden for Raadet det faste Punkt, hvori hans
Kollegers vaklende og raadløse Modstandsvillie søgte Støtte; Traditionen
beretter om et Sammenstød mellem ham og Borgmester
Hans Nansen i disse Dage. Til Slut tvang Overmagten ham og
hans Standsfæller til at bøje sig, men han gjorde det med Bitterhed.
Sikkert viste han i denne Skæbnestund Mangel paa Fremsyn
og Statsmandssmidighed, men hans Holdning savner ikke Etos.
I højere Grad end nogen af sine adelige Meningsfæller forbandt han
viril Kraft med juridisk-statsretslig Lærdom, fast Overbevisning
om den aristokratisk-konstitutionelle Statsordnings Fortrin og dyb
Rodfæstethed i den dansk-adelige Kulturtradition. Om hans store
universalhistoriske og statsretslige Kundskaber vidner bl. a. de
Antegnelser, han, sikkert omkring Stændermødets Tid, gjorde til
Frederik III.s Haandfæstning (Ny kgl. Saml. 634c fol.), om hans
nationalhistoriske Interesse flere Optegnelser fra hans Haand. Og
betonede han kraftigt Adelens Ret og harmedes over Angrebene
paa den, viste han i sit hele Liv, at han ogsaa var gennemtrængt
af adelig Pligtfølelse. I Forholdet til sine Bønder skal den meget
myndige Mand til Tider have vist Haardhed, men han tog som
Lensmand ogsaa energisk Ordet for, at Kronens Bønder i Forsvarstjenesten
ikke stilledes ugunstigere end Adelens.
Efter Statsomvæltningen aflagde O. K. paa ny Ed som Rigs-