Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

4o8 Kruse, Jens William.
vurderede Boet til fire Rdl. — Tegning af Voss 1815 paa Det
kgl. Teater. Stik af A. Flint efter egen Tegning.
Th. Overskou: Den danske Skueplads, III, 1860; IV, 1862. Samme: Af
mit Liv, II, 1916. Aug. Bournonville: Efterladte Skrifter, 1891, S. 105 f.
Robert Neiiendam: Breve fra danske Skuespillere, I, 1911. Helena Nyblom:
Mina levnadsminnen, I, 1922, S. 20 f. n i , »/• •• J
Roberl Neiiendam.
Kruse, Johan Hinrich Jes, 1805—59, Borger i Flensborg. F. 5.
Nov. 1805 i Eckernførde, d. 21. Aug. 1859 i Flensborg, begr. sst.
Forældre: Grynmøller og Markopsynsmand Asmus Hinrich K.
(1769—1845) og Christine Sophie Dorothea Møller (1773—1845).
Gift i° 10. Nov. 1833 i Eckernførde med Johanna Sophia Caroline
Becker, f. 1. Maj 1813 i Eckernførde, d. 7. Marts 1840 i Flensborg.
D. af Karetmager Carsten Johann B. og Dorothea Elisabeth
Bocken (ca. 1775— I 842, gift i° med Sergent Franz Joseph
Streibig). 2° 2. Maj 1841 i Eckernførde med Anna Magdalene
Christine Becker, f. 8. Dec. 1815 i Eckernførde, d. 13. Jan. 1874 i
Kbh. (Frue), Søster til 1. Hustru.
Efter at have lært Hjulmagerhaandværket i Eckernførde kom
K., der var opdraget paa Plattysk og hele sit Liv ikke talte godt
Dansk, ud som farende Svend og følte sig i det fremmede og i
Revolutionstiden omkring 1830 mere og mere som Dansk. 1833
bosatte han sig i Flensborg og fik n. A. Borgerskab som Karetmager.
Ved sin Dygtighed som Haandværker opnaaede han snart
at faa eget Hus, og den danske Bogtrykker Kastrup indrettede sit
Trykkeri i hans Gaard. Hans djærve Ærlighed, slagfærdige Vid,
muntre Livsglæde og Hjerte for Smaakaarsfolk bevirkede, at han
efterhaanden blev den ledende Mand inden for Flensborgs kongetro
brede Lag, som han skabte et ydre Udtryk for i St. Knuds
Gildet, hvis Oldermand han var fra 1841. Det lykkedes denne
energiske og velbegavede Haandværker at ruske sin Stand op af
den Mindreværdsfølelse, som den rige Handelsstand og tyske Embedsstand
havde holdt den nede i. K. fik saaledes baade social og
national Betydning; hans Indstilling var ren dansk, hverken slesvigsk
eller slesvigholstensk. Forstaaeligt nok maatte han lide personlig
Overlast under Treaarskrigen, hvor han til sidst udmærkede sig
som dansk Sergent. Efter Istedslaget lysnede det for ham selv og
for hans danske Sag: 1850 udnævntes han til Værkmester for
Arbejds- og Straffeanstalten, og 1851 oprettedes den frie danske
Menighed, hvortil 1852 kom Oprettelsen af den danske Borgerskole,
af hvis Skolekommission han blev et utrætteligt Medlem fra
1854. K., der havde Kong Frederik VII.s særlige Bevaagenhed,