Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

314 Krieger, Fr.
Død hviler for en stor Del paa senere Studier i Statsraadsprotokoller
og Meddelelser fra andre, og for senere Tider, da K.s egne Oplevelser,
Indtryk og Samtaler danner Hovedindholdet, er der stadig
inddraget Stof andensteds fra, der er gjort Notitser og Henvisninger
frem og tilbage i Tiden, givet Oversigter, lejlighedsvis Defensorater
og det modsatte o. s. v. Læseren følger K. ikke blot i de
enkelte Situationer, men ser ham i Udvikling og Selvbespejling.
Det væsentlige af Indholdet er, som sagt, af politisk Art, men
Dagbøgerne rummer ogsaa et betydeligt Stof til Personal- og
Litteraturhistorien. De giver et levende Indtryk af Hovedtrækkene
i K.s Personlighed, hans ofte arrogante Overlegenhed og blodige
Kritik, men ogsaa Fastheden i hans Overbevisning, hans aandelige
Retsind og hans Sandhedskærlighed. I Forening med K.s omfattende
Brevsamling i Rigsarkivet udgør Dagbøgerne en Hovedkilde
til Danmarks Historie under Nationalliberalismen.
K. havde før sin Død ladet A. D. Jørgensen, til hvem han i det
sidste Tiaar af sit Liv stod i fortroligt Forhold, gennemlæse Dagbøgerne,
og til ham testamenterede han dem, for at han kunde
tilegne sig, hvad der havde Betydning, og derefter tilintetgøre dem.
A. D. Jørgensen opfattede, sikkert med Rette, dette som en Bemyndigelse
til Udgivelse af Hovedparten af Optegnelserne; om en
saadan blev der 1911 truffet Overenskomst mellem Jørgensens
efterladte og Aage Friis og P. Munch, og 1920—25 udkom »Andreas
Frederik Kriegers Dagbøger 1848—80«, I—VII, udgivet af A. D.
Jørgensens Datter Elise Koppel, Aage Friis og P. Munch.
I Kredsen af de store Nationalliberale er K. den mindst glansfulde,
men den tungest rustede. Det misvisende Navn, der blev
givet ham og hans Venner, »de doktrinære«, kunde vel passe paa
ham for hans uhyre Lærdoms og hans systematiske Konstitutionalismes
Skyld, men ikke paa den Tænkerens Forsigtighed og Samvittighedsfuldhed,
hvormed han nærmede sig ethvert Problem. Hans
Syn paa Hovedlinierne i dansk Politik laa fast forankret i en
Liberalisme paa godt og ondt, men i Gerningen var han usikker,
fordi han manglede Menneskekundskab og hensynsløs Handlekraft.
Han er den historiske Sammenhængs Mand; tyngede Historien
ham til Tider i levende Live og gjorde hans Bedrifter ringere end
hans Agt, saa staar han i sit Efterladenskab som et Taarn paa det
dybe for den, der vil kende hans og hans Venners Tid.
Papirer i Rigsarkivet.
Etatsraad 1855. Kaldtes fra 1874 jævnlig Gehejmeetatsraad el.
Gehejmeraad. — K. 1857. D.M. 1870. S.K. 1873. — Maleri af
Carl Bloch 1882 (Fr.borg). Portrætteret paa Constantin Hansens