Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kebke, Christen. 485
Sikkerhed i Formen end hos C. A. Jensen, der i øvrigt har paavirket
ham, og igen her et rigere malerisk Temperament end hos
Eckersberg. Man kan som Eksempler nævne det i Lystonerne
henrivende Portræt af Ida Thiele (1832, Kunstmuseet), det straalende
farverige af Maleren Sødring (1832, Hirschsprungske Samling),
Portrætterne af Høyens Moder (1832, Kunstmuseet), af en
gammel Bondekone (1832, Randers Museum), af Antoinette Købke
(1833), af Etatsraadinde Pløyen (1834, Kunstmuseet).
Efter disse Aars lykkelige umiddelbare Udfoldelse følger ganske
naturligt en Periode, i hvilken K. mere bevidst søger at arbejde
med og klargøre sig de kompositionelle Virkninger, idet han tillige
tager fat paa større Opgaver. Samtidig med Portrætterne af hans
Fader og Moder (Kunstmuseet), der fuldt ud har de tidligeres
spirituelle, levende Karakter, maler han det anselige Portræt af
Søsteren Cecilie Margrethe (1835, Kunstmuseet), enkelt i Farveholdning
og Opbygning og det betydeligste af disse Monumentalarbejder;
lignende Bestræbelser er udtrykt f. Eks. i Ribe-Museets
Portræt af Constantin Hansen i næsten hel Figur eller i Kunstakademiets
Helfigursportræt af H. E. Freund; netop Bekendtskabet
med ham og hans i Studiet af Antikken inspirerede Stilbestræbelser
har i disse Aar i høj Grad paavirket K.; en vis Haardhed i Farven,
som af og til spores — f. Eks. i det nævnte Portræt af Const. Hansen
— skyldes vel snarest Paavirkningen fra C. A. Jensen. I K.s Landskaber
gør lignende Monumental-Bestræbelser sig gældende, i Partiet
af den nordre Kastelsport (1834, Glyptoteket), de store Udsigter
fra Fr.borg Slot (Kunstindustrimuseet), »Frederiksborg Slot
ved Aftenbelysning« (1835, Hirschsprungske Samling), omtalt af
ham i Breve til J. Roed, der giver os et levende Indtryk af hans
Slid med Gennemførelsen af Billedet, og endelig som det værdifuldeste
Resultat af dette kompositionelle Arbejde det store Østerbro-Billede
fra 1836 i Kunstmuseet. Det er dog ikke alene i Landskaberne
af større Format, at han søger den faste Opbygning, det
samme kendetegner de mange fortrinlige Billeder fra Sortedamssøen,
som han malede i disse Aar, blandt dem Kunstmuseets »Udsigt
mod Nørrebro« (1838) og det henrivende Parti af Kalkbrænderiet
(ca. 1836, Nivaagaard).
I Eftersommeren 1838 drog K. sammen med Hilker ud paa den
obligate Italienrejse, der varede i to Aar; i Sept. 1840 var han igen
i Kbh. Med den Retning, Freund havde givet hans Interesser,
er det forstaaeligt, at navnlig den antikke Malerkunst i Napoli og
Pompeji drog ham stærkt, og han fik senere hen, da han deltog i
Udsmykningen af Thorvaldsens Museum, Brug for, hvad han saa-