Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kofoed-Hansen, H. P 95
Kofoed-Hansen, Hans Peter, 1813—93, Præst. F. 15. Maj 1813
paa Aastrup, Soderup Sogn, d. 4. Dec. 1893 paa Frbg., begr. sst.
(Solbjerg). Forældre: Forpagter Niels H. (ca. 1778—1839) og Sophie
Elisabeth Ortwed (1776—1829). Gift 18. Marts 1851 i Odense
med Komtesse Sophie Isabella Lætitia Moltke, f. 27. Jan. 1827 i
Itzehoe, d. 7. Jan. 1898 i Gudme, D. af Greve, senere Kammerherre,
Adam Gottlob M. til Espe og Bonderup (1798—1863) og
Rosalie Hennings (1801—85).
K.-H. blev Student 1832 fra Roskilde Katedralskole, cand. theol.
1837 og s. A. konst. Adjunkt ved Odense Katedralskole, hvor han
1839 fik fast Ansættelse. Hans Trang til Studier førte ham ud paa
flere Rejser, 1842—43 til Tyskland, Belgien og England, 1847—48
til Frankrig og Italien. 1849 blev han residerende Kapellan ved
Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, allerede n. A. Hovedpræst
ved Frue Kirke i Haderslev, 1854 Provst for Haderslev Provsti og
1855 Sognepræst ved GI. Haderslev Kirke. 1860 blev han Medlem
af det teologiske Eksamenskollegium i Flensborg; da Krigen 1864
udbrød, blev han afskediget og flyttede til Kbh., hvor han ernærede
sig ved Undervisning, indtil han 1867 blev udnævnt til Sognepræst
i Toreby paa Lolland; 1879 b' ev han Provst for Musse Flerred og
Stiftsprovst for Lolland-Falsters Stift. 1883 søgte han sin Afsked
og flyttede til Kbh., og 1887 blev han optaget i den romerskkatolske
Kirke. I dette ualmindelige Levnedsløb blev en frugtbar
Litteratur til, særpræget baade i Form og Indhold af Humanisme,
Mystik, Filosofi og politiske Indlæg. 1840 udsendte K.-H. under
Pseudonymet Jean Pierre sin Debutbog »Dialoger og Skizzer. Af
en Fysiognoms efterladte Papirer«, en psykologisk Novelle, der
baade afspejler hans Studiefelter (Lavaters Fysiognomik og den
yngre Fichtes filosofiske Spekulation) og hans grublende Søgen
for at klare sig Forholdet mellem Aand og Legeme. Større Fasthed
i den formelle Opbygning og i Emnets Begrænsning viser hans
Fortælling fra 1842: »Liv af Død«, et Indlæg i Samtidens litterære
Debat om Udødeligheden, og som skildrer en jysk Præst, der gennem
Barndommens religiøse Tvivl og i Livets Haardhed føres til
en Fortvivlelsens Krise, men som ved sin Hustrus Død faar »Mod
til at leve evigt«. Af største Betydning for K.-H.s Udvikling blev
Søren Kierkegaards Produktion. Ganske vist havde Kierkegaard
den dybeste Mistillid til »Systemet«, personificeret i Martensens
Teologi, medens K.-H. ønskede den gammeldags Kristendom sat
i en ny og fast Form gennem et filosofisk Bad. Men som Aandspersonligheder
stod de to Mænd ved hinandens Side. De havde
begge et Sensorium for Filosofi og Æstetik, begges Intellekt var