Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

v. Krogh, Christoph. 357
mende Indsigelse tog v. K. til Orde mod denne ufortjente Krænkelse,
takkede i en Proklamation Hæren, forlangte Overkommandoens
Forhold til Eckernførdesagen undersøgt og rejste til Kbh.
Den under Marineministeriet nedsatte Eckernførdekommission frikendte
ganske Overkommandoen.
Foraaret 1850 var Biilow og de Meza syge, og da Krigsminister
Hansen af Statsraadet hindredes i selv at tage Overkommandoen,
henvendte han sig til v. K, der efter nogen Betænkning gav Tilsagn,
hvormed Sagen var afgjort. Krigsministeren sammensatte
selv Staben, og 24. Maj udnævntes v. K. til Overgeneral over den
hele Hærmagt til Lands. 23. Juli, i Bilskov Kro, drøftede et talrigt
Krigsraad en af Souschefen, Kaptajn H. Kauffmann, udarbejdet
og af v. K. og Flensborg godkendt Slagplan for den næste Dag:
Efter et Par Mils Fremmarch Angreb paa den fjendtlige Opstilling.
Planen blev imidlertid forkastet af Krigsraadet og ændret
til Fremmarch 24., Angreb 25. Under den langvarige Kamp, hvis
meget vekslende Faser gentagne Gange stærkt rystede Stabschefen,
bevarede v. K. sin Ro, Overblikket over Kampens Gang, Afdelingernes
Frem- og Tilbagerykken; ved sin Holdning og Tiltale
virkede han beroligende, opmuntrende og opildnende paa Mandskab
som paa Førerne og opfyldte i rigt Maal de til ham stillede
Forventninger. Under den paafølgende langvarige Besættelse af
Dannevirkestillingen overlod han ganske sin Stab de daglige Forretninger,
indrettede sig hyggeligt og bekvemt, opfyldte sine repræsentative
Pligter og fordrev Tiden med Rambus og L'hombre.
Politiske Hensyn havde forhindret Udnyttelsen i Tide af Sejren
ved Isted, og senere lod v. K. sig kun i ringe Grad paavirke af
Raabene fra Kbh. om nye Angrebsforetagender. Aug. s. A. udnævntes
han til Generalløjtnant, senere fastsat at regnes fra Isteddagen.
Febr. n. A. blev han kommanderende General i Slesvig,
Okt. s. A. i Holsten og Lauenburg med Hovedkvarter i Kiel og
virkede i disse Stillinger med sin sædvanlige Klogskab, Takt og
Værdighed og erhvervede personlig almindelig Anerkendelse.
Under Ministerkrisen Dec. 1854, efter Kongens stærke Sammenstød
med Krigsminister Hansen, blev v. K. af Scheele telegrafisk
anmodet om at komme til Kbh. Det er muligt, at v. K. forud har
ladet Scheele forstaa, at han ikke var uvillig til at afløse Hansen.
Han er »vel ikke noget stort Hoved, men et godt Navn« noterer
A. F. Krieger i den Anledning. Det viste sig imidlertid straks, at
v. K, efter at have talt med Hansen, »gik lige over i Fjendernes
Lejr« (Krieger), og trods Scheeles og Kongens indtrængende Opfordringer
afslog han Krigsministerposten. Han skal samtidig have