Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krabbe-Carisius, Hans. 199
kendtlighed. Sin saaledes i Holsten begyndte Uddannelse fuldendte
K.-C. ved Universitetet i Kiel. 1794 sendtes han som Legationssekretær
til Dresden, hvor ogsaa Hennings i sin Tid havde været
ansat; derfra gik han 1798 i samme Egenskab til Stockholm. 1804,
da hans Chef, Otto Blome, forflyttedes til St. Petersborg, fulgte
han med ham og forblev der, til Krigen udbrød. Efter at Freden
med Sverige var sluttet, akkrediteredes K.-C. som Gesandt i Stockholm
6. Maj 1814.
Det var under meget vanskelige Forhold, han tiltraadte denne
Post. Karl Johans Planer var i høj Grad truende for Danmark,
men den danske Regering kunde vente at finde Støtte hos
Stormagterne. At dette faktisk lykkedes, skyldtes for en ikke
ringe Del K.-C, idet han vidste i den Grad at vinde sine Kollegers
Tillid, at han af dem erfarede alt, hvad der foregik mellem dem
og den svenske Regering med Hensyn til de danske Interesser;
de meddelte ham de Instrukser, de modtog, og deres Indberetninger
var ganske i Overensstemmelse med, hvad vi kunde ønske.
Omsider saa Karl Johan sig ved Stormagternes stedse voksende
Pression nødt til at modtage Englands Mægling i Spørgsmaalet
om Norges Andel i den dansk-norske Statsgæld. Forhandlingerne
forlagdes til Stockholm, og 1. Sept. 1819 afsluttede K.-C. og den
norske Statsraad P. C. Holst Konventionen. Det var ikke K.-C.s
Skyld, at Norges Andel kun fastsattes til tre Mill. Sp. Dir., hvad
der efter den norske Statsraad P. Motzfeldts egen Tilstaaelse kun
var en Niendedel af Gældens Beløb, hvorhos Danmark ingen Erstatning
fik for i halvfemte Aar alene at have maattet bære Renten af
den hele. Men det lykkedes ham at fastholde en Rentefod og
Terminer, der var gunstige for Danmark, og om han end ikke
opnaaede Englands Garanti, fik han dog i alt Fald den engelske
Gesandt til, uden Instruks og, som det senere viste sig, mod sin
Regerings Villie, at gaa ind paa, at Obligationerne og Kuponerne
skulde afgives til England som Mellemmand, hvorved altid nogen
Sikkerhed vandtes. — Efterhaanden ordnedes nu ogsaa de andre
Stridspunkter mellem Regeringerne ved Forhandlinger i Stockholm:
Spørgsmaalet om det danske Rigsvaaben og Erstatningskravene
for den svenske Armés Rekvisitioner i Holsten samt for
de danske Orlogsbrigger, der var forblevet i Norge.
Fra 1820 blev Forholdet mellem Regeringerne bedre. 1822 gik
den danske Regering ind paa en anteciperet Betaling og dermed
forbunden Nedsættelse af Restbeløbet af Norges Gæld til Danmark.
Endelig var Grev L. v. Engestrom 1824 blevet afløst af Grev
Wetterstedt som svensk Udenrigsminister. Virkningerne af den