Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Koch, P. C. 53
Førers Haand som Flors. Som Autodidakt kunde han ofte være
pirrelig, selvklog og stædig, og hans Dannelse vedblev altid at være
begrænset. Med Aarene blev han noget af en Særling, og ogsaa
de danske Embedsmænd følte sig tit frastødt af ham; »han har intet
Nobelt«, fandt Adjunkt Sick allerede 1846. Men manglede K. en
Laurids Skaus blændende Egenskaber, sad han til Gengæld inde
med en Lødighed, der er meget mere værd end disse. I Flors Skole
udviklede han sig til en vidtskuende Politiker, der f. Eks. havde
Blik for Enevældens Betydning som statsbevarende Element, og
som allerede i 40'erne spekulerede paa en materiel Forsoningspolitik
over for Sydslesvigerne. Først og sidst virker hans Personlighed
dog dragende ved sin Uselviskhed og store Trofasthed,
navnlig over for den Sag, han havde viet sine bedste Kræfter.
— Efterladte Papirer og Breve til K. i Det kgl. Bibliotek. —
Nævnt paa Mindestøtten paa Skamlingsbanken. Træsnit bl. a.
af H. P. Hansen efter Fotografi.
Dansk Folkeblad, 1880, S. 125—30. 111. Tid. 14. Nov. s. A. K. Hede:
P. Kr. Koch, 1889. Sønderjydske Aarbøger, 1889, S. 125; 1890, S. 120.
P. Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede, I—VIII, 1909—22, passim. Hans
Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830—48, II, 1934. Knud
Fabricius i Sønderjyllands Historie, IV, 1937, S. 215 ff., 226, 228 f., 241, 286,
289, 302, 318, 322, 335, 345, 354, 363, 434, 462 ff., 468. j^nud Fabricius.
Koch, Jens Sigvard Simon, 1871—1935, Forfatter. F. 18. Febr.
1871 paa Frbg., d. 20. Okt. 1935 i Kbh., Urne paa Solbjerg Kgd.
Broder til K. V. K. (s. d.). Gift i° 14. Aug. 1896 i Nakskov med
Julie Erasmine Christiane Schjøtt, f. 8. April 1870 i Gerlev, Randers
Amt, d. 3. Marts 1936 i Kbh., D. af Sognepræst, sidst i
Nakskov, Frederik (Frits) Viggo Erik Frisenberg Thorup S. (1839
—98) og Alvilda Neergaard (1838—1901). Ægteskabet opløst.
2° 5. Sept. 1919 i Kbh. med Forfatterinden Agnes Henningsen
(s. d.).
Faderens Højtlæsning gav K. den første Smag for Litteratur,
men allerede i Trettenaarsalderen havde han paa egen Haand
fundet frem til Tidens moderne realistiske Digtere (Gjellerup, Bang,
Geijerstams »Fattige Folk«). Baade politisk og religiøst kom han
i Opposition til Forældrehjemmet, kun af Hensyn til Moderen lod
han sig konfirmere. Trods de smaa Kaar i Hjemmet, hvor der var
en stor Børneflok, fik han Lov at læse, blev Student 1889 fra
Haderslev Læreres Skole og tog juridisk Embedseksamen 1895.
S. A. fik han Ansættelse i Kbh.s Magistrat, hvor han 1909 blev
Kontorchef, 1913 Chef for Stadens Økonomikontor og 1918—29