Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kristensen, Marinus. 331
vægtige og virkningsfulde Indlæg i Salen. Som Taler var K.
blændende, ildnende, slagfærdig, hans Sprog lyrisk betonet, rigt
paa Billeder, og et Digterord, et Citat af Heine eller Marx havde
han ofte rede. Ikke faa Slagord har han præget, som lever efter
ham (»Valgets Dag kan snart komme — sov med Bukserne paa!«,
»Lillebror maa trave«). Som Journalist var han Borgbjergs Discipel
og betroede Mand, og Chefredaktørens »Ledere« skyldtes ofte hans
Pen. Da han selv blev Redaktør, bestræbte han sig for at modernisere
og popularisere »Social-Demokraten«; han knyttede nye Navne
fra Kunstens og Litteraturens Verden til Bladet som Kronikører,
udvidede Sportsspalter og Søndagssider og gav det i det hele et
nyt og mere levende Ansigt. Da Borgbjerg 1926 vendte tilbage til
Redaktionen, vedblev K. at være den faktiske Redaktør, indtil
Sygdom lammede hans Kraft. Han søgte forgæves Helbredelse i
Syden og døde, før han fik indfriet de store Forventninger, hans
Partifæller endnu satte til ham. — Portrætteret paa Edv. Saltofts
Gruppebillede af Socialdemokratiets Mænd 1934 i Folkets Hus,
Enghavevej.
Social-Demokraten 31. Juli, 1., 2., 5. og 6. Aug. 1928. Th. Stauning:
Tanker og Taler, .932, S. ,99 ff. Oluf Bertolt.
Kristensen, Marius, f. 1869, Højskolemand, nordisk Filolog. F.
27. April 1869 i Lystrup, Elsted Sogn. Forældre: Gaardejer Peder
Andersen Christensen (1845—1927) og Ane Andersen (1845—
1917). Gift 1. Aug. 1899 i Blegind med Anne Marie (Missa)
Hansen, f. 13. Sept. 1872 i Tranekær, Langeland, D. af Kapellan
i Tranekær, senere Sognepræst i Blegind Hans Anthon H. (1840—
1906) og Margrethe Jensine Mathiassen (1846—1924).
K. blev Student 1887 fra Aarhus, cand. mag. med Dansk som
Hovedfag 1894, Dr. phil. 1906 (»Fremmedordene i det ældste danske
Skriftsprog«). Efter et betydningsfuldt Studieophold i Uppsala
blev han 1895 Lærer ved Askov Højskole, hvor han — fra 1915
som Medbestyrer — virkede, indtil han 1928 med livsvarig Gage
fra Carlsbergfondet tog Ophold i Kbh. som fri Videnskabsmand.
Hjælpsomhed, mangesidige filologiske Interesser og omfattende
Viden har gjort ham til et nyttigt og virksomt Medlem af en
Række videnskabelige Institutioner og Foreninger: Formand i Udvalg
for Folkemaal (fra 1909), Medlem af Stednavneudvalget (fra
1910), Formand i Retsknvningsudvalget (1930), Medudgiver af
»Danske Studier«, Bestyrelsesmedlem i Danmarks Folkeminder og
Universitets-Jubilæets danske Samfund og Medlem af Det danske
Sprog- og Litteraturselskab. Som tilsynsførende har han i disse