Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

216 Krag.
føres tilbage til Prokurator i Trondhjem Rasmus Knudsen K. (ca.
1663—1719), af hvis Sønner Major Hans Hagerup K. (1714-—87)
paa Rigstad i Meldalen var Fader til residerende Kapellan ved
Trondhjems Domkirke Peder Schnitler K. (1759—1818) — hvis
Efterslægt lever i Norge — og til nedenn. Generalløjtnant Rasmus
K. (1763—1838), af hvis Børn skal nævnes Departementssekretær
i Udenrigsministeriet Wilhelm Huth K. (1800—78). — De to
nedenn. Brødre Fysikeren og Lægen Anders K. (1553—1600) og
Historikeren Niels K. (1550—1602) var Sønner af en Borger Peder
K. i Ribe og tilhørte paa mødrene Side den kendte Ribeslægt Klyn.
Danmarks Adels Aarbog, XVI, 1899, S. 258—72; XVIII, igoi, S. 565;
XXIII, 1906, S. 499; XXVIII, 1911, S. 573; XXXII, 1915, S. 605; XL,
1923, S. 551. — Samme, XVI, 1899, S. 255—58. — H. V. Købke: Stamtavle
over Familien Bredsdorff, 1888, S. 10. F. E. Seidelin: Stamtavle over Familien
Seidelin, 1877, S. 31. — Ch. Delgobe: Stamtavle over de Adgangsberettigede
til T. B. Schnitlers og Fru Normandine Thesens Legat, 1902, Tavle IV. Th.
Ffauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 505—11. — A. Halling: Meine
Vorfahren, I, 1905, S. 60—62. ,,, . ^ , ...
' ' y °' Albert Fabritius.
Krag, Anders, 1553—1600, Professor. F. 1553 i Ribe, d. 8. Juni
1600 i Kbh. Forældre: Borger i Ribe Peder K. og Karine Sørensdatter
Klyn. Gift 13. Nov. 1586 med Elline Mortensdatter, f. 1566,
d. 24. Maj 1615 i Kbh., begr. i Frue K. (gift 2° 1602 med Hans
Jensen Alanus, s. d.), D. af Handelsmand i Kbh. Morten Olufsen.
Ved Forældrenes tidlige Død tog først Domprovst Jesper Mule,
siden Biskop Poul Madsen sig af A. K., der var sat i Ribe Latinskole.
Da Bispen 1569 forflyttedes til Kbh., fulgte A. K. med,
blev Student ca. 1570 og var senere et Par Aar Hører ved Frue
Skole. 1578 studerede han i Wittenberg, hvor han blev Magister,
siden opholdt han sig paa Universitetsstipendium i Strasbourg,
Tiibingen (1579), Basel (1581—82) og studerede Filosofi, Fysik og
Medicin. Som Hovmester for to unge Adelsmænd af Familien
Munk rejste han igen til Basel (1583), Orleans (n. A.), og i Montpellier,
det berømte lægevidenskabelige Centrum (hvorfra han
gjorde en Afstikker til Paris), har han, vistnok som den eneste
Danske, taget Doktorgraden i Filosofi og Medicin 1585. Efter sin
Hjemkomst (over Frankfurt og Basel) tiltraadte han n. A. Professoratet
i Pædagogik og fungerede i nogle Aar tillige som Universitetets
Notarius. 1590 blev han Professor i Matematik og senere
s. A. i Fysik. 1595—96 var han Universitetets Rektor og 1595—
1600 Frue Kirkes akademiske Værge. Desuden praktiserede han
som Læge i Kbh. og synes at have været Læge ved Hoffet, dog
næppe virkelig Livmedicus; 1589—90 ledsagede han Dronning