Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

582 Lange, Michael.
landet opfattede Borgerrepræsentationens Handlemaade som aabent
Oprør. De Liberales Paaskønnelse af Overpræsidentens uegennyttige
Patriotisme blev dog kun kortvarig, og L. selv holdt sig
i øvrigt fjernt fra Martsbevægelsens Mænd. At den energiske og
dygtige, maaske tillige noget stædige Personlighed dog ikke stod
helt uforstaaende over for en ny Tids nye Tanker, viser især hans
vel gennemtænkte Udkast af 14. Aug. 1852 til en temmelig vidtgaaende
Omordning af Kbh.s Kommunestyre. Som Formand for
det Udvalg, der skulde overveje dette Spørgsmaal 1855, døde han
1856. — Konferensraad 1841. — R. 1828. DM. 1836. K. 1840.
S.K. 1847. — Maleri af A. Hunæus ca. 1835. Maleri af C. A.
Jensen (Fr.borg) brændte 1859; et reddet Maleri af samme angaves
fejlagtig at forestille M. L.
Berl. Tid. 4. Febr. 1853. Villads Christensen: Kobenhavn 1840—1857,
1912 (se Registeret). Johs. Fibiger: Mit Liv og Levned, 1898, S. 221 f. Fuldstændig
Dagbog over Begivenhederne i Danmark fra 91. Marts 1848, 1848,
S. 15 f. Hist. Meddelelser om Kbh., 1. Rk., III, 1911—12, S. 300—02; 2. Rk.,
III, ig27—28, S. 408; V, 1931—33, S. 463 f. Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers
Historie 1830—1848, I, 1931, S. 23, 549; II, 1934, S. 316, 575.
L. Koch: A. S. Ørsted, 1896, S. 57, 66, 99, 132, 179. Samme: Den danske
Kirkes Historie 1817—1854, 1883, S. 251, 255 f. Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters
Forhandlinger 1848—49, Anhang, S. 3. O. Muller i Hist. Tidsskr.,
3. Rk., VI, 1867—69, S. 150 f., 153—57. N. Neergaard: Under Junigrundloven,
I, 1892, S. 105 f., 147—49. M. Rosenørn: Løsrevne Blade af Livsminder,
1888, S. 33 f. Herman Trier: Ved Tronskifte, 1906, S. 78 f., 91 ff.
Flemming Dahl.
Lange, Niels, d. 1565, Rigsraad. D. 11. Juni 1565, begr. i
Hunderup K. Forældre: Hans Nielsen L. til Lydum og Kærgaard
(d. 1535) og Maren Christensdatter Spend (d. mellem 1552 og
1562). Gift 3. Okt. 1535 paa Holmgaard med Abel Skeel, d. 7.
Febr. 1585, begr. i Hunderup K., D. af Søren S. til Holmgaard
(d. 1524) og Kirsten Maltesdatter Juel (d. tidligst 1548).
N. L., hvis Slægt hørte hjemme i Ribe Stift, blev ligesom sin
Fader biskoppelig Lensmand. Han havde 1532 Bøvling og 1536
tillige Visselbjerg, som han allerede 1531 havde faaet Ven tebrev
paa. Dette sidste beholdt han ogsaa som Kronlen efter Reformationen.
Han har sikkert hurtigt sluttet sig til Hertug Christian
— ellers havde han næppe allerede ved Aarsskiftet 1535—36 siddet
som Vicelensmand paa Nyborg i Christoffer Huitfeldts Forfald.
Han blev den virkelige Styrer heraf efter dennes Afrejse til Norge
Foraaret 1537, indtil det i Slutningen af 1538 overdroges til Mikkel
Brockenhuus. N. A. fik N. L. Dueholm Kloster som Pantelen