13.12.2012 Views

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kofoed-Hansen, H. P. 07<br />

om Kristendommen som »den indirekte Meddelelse« »Tegnet fra<br />

Himmelen« (1856) og som Indlæg i Kirkekampen de to betydelige<br />

Skrifter »Dr. S. Kierkegaard mod Dr. H. Martensen« (1856) og<br />

»S. Kierkegaard mod det bestaaende« (1857). Begge Indlæg er<br />

formet under Forpligtelsen: »Vær redelig«, for at »vi maatte tilegne<br />

os S. Kierkegaards Virksomhed paa den, saa at sige, lemfældigste<br />

Maade, men saa ogsaa erkende, hvorledes vi tilegne os den«. En<br />

Ansøgning om Afsked som Præst i den Statskirke, Kierkegaard<br />

havde angrebet med yderste Voldsomhed, tog han dog tilbage og<br />

fik et halvt Aars Permission; i »Nyt Gammelt. Breve over Tertullian«<br />

(1859) har han redegjort for sin Beslutning om at forblive<br />

i præstelig Virksomhed. De Motiver, der længe havde været<br />

fremme i den ensomme Mands Dragelse mod Rom, var baade<br />

Ønsket om det faste Skriftemaal, for hvis Udslettelse han anklagede<br />

Reformationen (»Skriftemaalet«, 1881) og Længselen efter at se<br />

Liberalismens Magt overvundet i en for Statsmagt frigjort, synlig<br />

Kirke; hans Personlighed kunde ikke tilfredsstilles ved at være<br />

den grublende »Ener« i Kierkegaardsk Forstand, Roms Krav paa<br />

Universalisme og Autoritet sugede ham til sig. I adskillige Skrifter,<br />

inspirerede af Ultramontanismens Aand, gjorde han bittert op med<br />

Reformationen som en gudløs Revolution, hvis Følge var aandeligt<br />

Anarki, og 9. Juli 1887 blev han optaget i den romerske Kirke.<br />

Hans Forfattervirksomhed var i det store og hele glemt, før han<br />

døde. Hans urolige Indre rummede saa stærke Modsætninger, at<br />

hans Fosterfader, Komponisten Weyse, karakteriserede ham som<br />

en Blanding af en Fusentast og en Filosof. — R. 1854. DM.<br />

1883. — Maleri af N. Wiwel 1884 i Familieeje. Tegning af Elisabeth<br />

Jerichau ligesaa. Træsnit af H. P. Hansen.<br />

H. P. Jørgensen: H. P. Kofoed-Hansen (Jean Pierre), 1920. Eduard Geismar:<br />

Søren Kierkegaard, VI, 1928, S. 88, 91 f. Kirkehist. Saml., 6. Rk., I,<br />

J 933 35. • 4» /• Michael Neiiendam.<br />

Kofoed-Hansen, Otto Joachim Moltke, 1854—1918, Søofficer.<br />

F. 20. Marts 1854 i Haderslev, d. 16. April 1918 i Kbh., begr. sst.<br />

(Vestre). Forældre: Stiftsprovst H. P. K.-H. (s. d.) og Hustru.<br />

Gift 14. Okt. 1891 i Kbh. (Holmens) med Sigrid Marie Holm,<br />

f. 23. Dec. 1866 i Kbh. (Frels.), d. 15. Juni 1934 sst., D. af Grosserer<br />

Valdemar H. (1835—1908) og Elvira Bergstrøm (1845—1927).<br />

K.-H. blev Kadet 1867, Sekondløjtnant 1873, Premierløjtnant<br />

1874, Kaptajn 1888, Kommandør 1900, Viceadmiral og kommanderende<br />

Admiral 1911. Efter en alsidig Tjeneste som Løjtnant,<br />

hvor han var udkommanderet med Flaadens Skibe, i Kof-<br />

Dansk biografisk Leksikon. XIII. Jan. 1938. 7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!