Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krummedige, Albert. 389
i Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schlesw.-Holst. Gesch., VII, 1877, S. 28 f, 40, 44.
Erik Arup i Hist. Tidsskr., 7. Rk., IV, 1902—04. J. Lindbæk: Pavernes Forhold
til Danmark under Kongerne Kristiern I. og Hans, 1907. Die Bau- und
Kunstdenkmåler der Freien und Hansestadt Liibeck, III, 1920.
Henry Bruun.
Krummedige, Erik, d. 1439, slesvigsk Drost, Hofmester. D. 14.
Sept. 1439, begr. i Katharina K. i Liibeck. Forældre: Segebod K.
(d. ca. 1395) og Cecilie Pedersdatter Skram (d. tidligst 1397).
Gift i° før 1397 med Beate v. Thienen, D. af den slesvigske Drost
Johan v. T. (d. tidligst 1404) og Anna (d. ca. 1415). 2 0 med
Cathrine Frille, d. tidligst 1465 (gift 2 0 med Joachim Henriksen
Reventlow, d. ca. 1460), D. af Hakon Christiernsen F. og Elin
Claesdatter Kurck.
E. K. fik som Mødrenearv Hovedgaarden Rundtoft i Angel og
føjede dertil adskilligt andet Gods i samme Egn; som Medejer
af Løgismose paa Fyn havde han tillige en særlig Tilknytning til
Danmark. Slægt og Godsrigdom gav ham en meget fremtrædende
Plads inden for den slesvigske Adel. Efter Hertug Gerhards Død
1404 blev han den ledende Mand blandt Formynderne for hans
Enke og Børn; 1406 kaldes han Drost i Sønderjylland. Fra da af
er hans Navn en Menneskealder igennem uløseligt forbundet med
det omstridte Hertugdømmes Historie. Oprindelig repræsenterede
han her den Retning, der i Danmark vilde søge Støtte mod Enkehertugindens
Svoger Bisp Henrik af Osnabruck; som Løn modtog
han i Forlening Tønder Slot, der var pantsat til Dronning Margrethe.
Ca. 1409 svingede han imidlertid over til en danskfjendtlig
Politik, og i de følgende Aars aabne Kamp deltog han meget
aktivt; 1411 erobrede han ved et natligt Overfald Flensborg.
Endnu i Danehofdommen 1413 nævnes han blandt den danske
Konges Modstandere. Snart efter svigtede han dog sammen med
en Række af sine Standsfæller Hertugslægten og gik over til Erik
(VII.) af Pommerns Parti. Senest 1417 optoges han i det danske
Rigsraad; senest 1419 fik han det rige Aalholm Len paa Lolland,
og 1424 nævnes han med Titlen Hofmester, et Embede, han formodentlig
har beholdt til sin Død. I de endeløse Forhandlinger med
Holstenere og Hansestæder spiller han en Hovedrolle, og han har
utvivlsomt været Drivkraften i hele Kongens sønderjyske Politik,
som jo i højeste Grad berørte hans personlige Velfærd. En Tid
syntes denne Politik at krones med Held; men senere trængte
Holstenerne atter frem, og da det 1431 lykkedes dem at indtage
Flensborg, som E. K. forgæves søgte at undsætte, var Slaget tabt.
S. A. ødelagde Modstanderne hans egen Gaard Rundtoft. Længe