Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

456
Kunzen, F. L. Ae.
ved at benytte hans Hjælp ved forskellige musikalske Publikationer.
1783 udgav Cramer saaledes Salieris Opera »Armida« i Samlingen
»Polyhymnia« i K.s Bearbejdelse, medens en anden Samling »Flora«
indeholdt nogle af Klopstocks »Barditen«. Som Tegn paa sin Taknemmelighed
satte K. Musik til en Række religiøse Digte af
Cramers Fader.
Blandt Professor Cramers personlige Venner var ogsaa Tidens
førende Liedkomponist J. A. P. Schulz, der i Sommeren 1784,
da han endnu var Kapelmester i Rheinsberg, aflagde Besøg i Kiel,
hvilket fik stor Betydning for den unge K. Schulz beretter, at
han »ofte havde Lejlighed til at beundre hans ferme Klaverspil,
hurtige Nodelæsning, hans Fantaseren, hans grundige Indsigt i
Kompositionen, som han havde erhvervet sig ved egen Flid, hans
Udarbejdelser af forskellig Art, med et Ord hans store Geni«, og
paa Schulz' Opfordring opgav K. endelig sit Universitetsstudium.
Det blev besluttet, at han skulde prøve paa at vinde et Musikernavn
i Kbh., hvor Musikinteressen paa dette Tidspunkt stod højt,
og hvor man regnede med store Fremtidsmuligheder for et virkeligt
Talent. K. havde i øvrigt gjort flere danske Bekendtskaber i Kiel,
hvor han bl. a. havde boet Dør om Dør med Rahbek og Samsøe,
der begge i Okt. 1784 forsynede ham med Anbefalingsbreve til
Skuespiller Rosing.
K. havde til at begynde med Lykken med sig i Kbh.,
hvor han bl. a. spillede ved Hoffet. Hans kunstneriske Ærgerrighed
var imidlertid ikke tilfredsstillet ved at blive beundret
som Klaverspiller i en Række af Byens fornemste Huse; han vilde
først og fremmest vise sig som Komponist. I denne Egenskab
traadte han første Gang frem for den danske Offentlighed 1785
med en Sørgekantate over Grev O. Thott til Tekst af Rahbek;
1786 udgav han derefter en Samling »Viser og lyriske Sange« til
Tekster af Storm, Thaarup, Baggesen, Riber m. fl. I Fortalen
gør han Rede for sine Synspunkter, som aabenbart er stærkt paavirkede
af de folkepædagogiske Anskuelser, der laa til Grund for
Schulz' »Lieder im Volkston«. K. hævder saaledes at være blandt
de første, der i Danmark bragte Musikken nærmere til sin sande
Natur og udbredte Sangen blandt Folket. Han erkender, at Schulz
er det store Forbillede, som han stræber hen imod, men dog ikke
mener at have naaet. 1787 vakte hans Dirigentevner Opsigt, da
han ledede Schulz' Musik til Racines »Athalie« ved en Opførelse
i det Schimmelmann'ske Palæ. Da de medvirkende for Størstedelen
var Dilettanter, kostede dette Foretagende store Anstrengelser,
men Møjen lønnede sig over al Maade.