Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

S6 Jføfød' dmfør, /"fdsr.
Professorgerning baade ved private Forelæsninger og i Litteraturen,
var han ogsaa virksom i det praktiske Retsliv. Han var saaledes
Regeringens Tillidsmand over for Bornholmerne, der i Henhold til
deres Privilegier af 1658 nægtede at betale forskellige Skatter, s. A.
Medlem af en Kommission angaaende en Ægteskabssag mellem
H. Løvenskiold og Ingeborg Akeleye, 1772 af Kommissionen i
Sagen mod Struensee og Brandt, 1784 af Kommissionen om den
Laurvig'ske Arvesag. Ogsaa vigtige legislative Hverv blev ham
overdraget. Han var bl. a. Medforfatter af Krigsartikelbrevet for
Landtjenesten ved Søetaten af 29. Juli 1756 og fra 1743 et aktivt
og ivrigt Medlem af Kommissionen til Gennemsyn af Landsloven
(hans »Promemoria« til Kommissionen blev først trykt 1805 i J. F.
W. Schlegels »Astræa«), og han var Forfatter af den af Kommissionen
udarbejdede Lov af 14. Okt. 1773 om Selvejergaardes Arv
paa Bornholm.
Sin Forfatterbane indledede K. A. med en Række Dissertationer,
der ikke i dogmatisk Henseende bryder nye Baner; heller ikke
som Erkendelsesteoretiker eller Retsfilosof gør han Epoke. Nogen
ny Tid dæmrer ikke i disse Skrifter. De er som Regel skaaret over
den traditionelle Læst. Af større Værd er de Bidrag til Privatrettens
almindelige Del, K. A. gav i de forskellige Fortaler, han fra
Tid til anden skrev til sine eller andres Skrifter. De repræsenterer
den sunde Fornuft i Renkultur. Men kun som Retshistoriker rager
K. A. op over Middelmaadigheden, baade i Norden og andetsteds;
som saadan udførte han et mægtigt Rydningsarbejde, og
hans Lovhistorie vil til alle Tider staa som et Storværk i den retshistoriske
Forsknings Annaler. I videnskabelig Metode, i Principperne
for historisk Kritik og Kildevurdering, er han langt forud
for sin Tid; de Grundsætninger, han i saa Henseende opstiller i
Fortalen til sit Skrift, vil i alt væsentligt kunne underskrives af
Nutidens Granskning, og mange af hans forstandige Ræsonnementer
kunde adskillige moderne Forfattere have godt af at lægge sig
paa Sinde. Det havde i øvrigt været K. A.s Maal og Haab at yde
et fuldstændigt System over den danske Civilret; han udtaler selv,
at Svaghed og andre Arbejder var kommet i Vejen, og loyalt giver
han A. Hojer den ham tilkommende Ære, saaledes i sin Begynderbog,
»En kort Anviisning i sær for en Dansk Jurist angaaende Lovkyndigheds
og Staats-Konstens adskillige Deele, Nytte og Hielpe-
Midler« (1755; 2. Udg. med ændret Titel og Indhold, 1777), der
har gjort stor Nytte. Første Udgave blev efter Forfatterens eget
Udsagn »bortrevet i en Hast«; den slutter med en Udvikling om
den teoretiske Lovkyndigheds Nytte, et Spørgsmaal, han ogsaa