Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

130
Kongslew, Lauritz Laurberg.
hvor han 1768 blev Repetent ved Akademiet, 1772 cand. jur.,
s. A. J. Erichsens Efterfølger som Professor ved Akademiet. Som
Skribent optraadte han med det ufuldendte »Den Danske og
Norske Private Rets Første Grunde« (I—II, 1781—82), hvis Sprog
G. L. Baden med Rette finder alt for blomstrende, medens han
ellers anser Skriftet for et Mønster for et juridisk System, et System,
der i øvrigt ikke falder sammen med det senere almindeligt benyttede.
K. har vistnok næret litterær Ærgerrighed, men hans Staccato-Stil
virker næsten irriterende paa en Nutidslæser, og hans
soranske Festtaler, saaledes f. Eks. »Tale i Anledning af Soroe
Academies forbedrede Fundation« (1782), er baade uhistoriske og
fyldte af hule Fraser. Et digterisk Forsøg »Fulla og Brage« (1778
i Mindeskriftet over Kammerjunker F. W. C. v. Reitzenstein)
betegnes med Føje af W. Norvin som »overraskende smagløst«.
H. P. Selmer: Nekrologiske Samlinger 1849, II, 1852, S. 507—10. William
Norvin i: Sorø, II, 1928, S. 210 f. Frantz Dahl i Festskrift i Anledning af
Tohundrede Aars Dagen for Indførelsen af juridisk Eksamen ved Københavns
Universitet, 1936, S. 142 f. L. F. la Cour: Slægten Paludan, 1935, S. 62 f.
Frantz Dahl.
Kongstad, Johan Kristian, 1867—1929, Tegner og Bogtrykker.
F. 9. April 1867 i Kbh. (Frels.), d. 24. Juni 1929 i Holte, begr. i
Petri K.s Kapel. Forældre: Bryggerknægt, senere Brændevinsbrænder
Hans Peter Rasmussen (1837—1901) og Diederikke Hahnsine
Vilhelmine Kongstad (1837—75). Navneforandring 8. Jan.
1901. Gift 21. Marts 1896 i Ordrup (Kat.) med Franzisca Pauline
Friederike Hinné, f. 11. Aug. 1873 i Moskva, D. af Cirkusdirektør
Carl Magnus H. (1819—90) og Friederike Nolte (1835—94).
K. kom femten Aar gammel i Lære hos Malermester E. Schmiegelow
og gik efter at være blevet Malersvend 1886—88 paa Frans
Schwartz' Malerskole, der senere overtoges af Kr. Zahrtmann.
Fra 1888 virkede han som Tegnelærer ved Efterslægtsselskabets
Skole. Hans kunstneriske Fritidssysler førte efterhaanden hans
Interesser ind paa Boghaandværkets Omraade, og 1894 aabnede
han et Atelier for Bogudstyr, der navnlig tog Sigte paa Bogbindenes
Dekoration. Hans Bekendtskab med Bogtrykkeren Simon Bernsteen
vakte imidlertid hans Interesse ogsaa for Bogens Indre. Efter
at have lært sig at skære i Træ og efter et kortere Ophold i Miinchen
nedsatte han sig i Frederiksværk, hvor han paa en primitiv Presse
begyndte at trykke sine Træsnit selv. Efter denne Forberedelse
indrettede han et rigtigt Bogtrykkeri i Fredensborg — senere
flyttedes det først til Helsingør og derpaa til Hillerød — og 1903—20