Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

624 Langkjær, H.
hjem ikke alene med en solid faglig Uddannelse, men ogsaa præget
af moderne litterære og æstetiske Strømninger, som han med sin
alsidige Intelligens havde indsuget under Opholdet i Verdensbyerne.
Grafisk Kunst & Forlagsanstalt C. J. Kihl & L., som han
1893 startede i Forening med J. Kihl, var lagt an paa at give det
unge aandelige Røre en Tumleplads, og her udkom bl. a. det af
Johannes Jørgensen redigerede »symbolistiske« Maanedsskrift »Taarnet«.
Forlagsfirmaet ophævedes 1900, hvorefter L. i eget Navn
fortsatte Bogtrykkeriet, som under hans Ledelse har vundet et
stort fagligt Renommé, og hvorfra er udgaaet en Række fornemme
Arbejder, hvis Udførelse tjener dansk Boghaandværk til Ære. —
Som Organisationsmand blev L. tidligt en Forgrundsfigur. Han
var 1903 med til at starte Kbh.s Bogtrykkerforening, blev s. A.
dens Næstformand og 1904 Formand. Han redigerede i disse Aar
tillige Foreningens Medlemsblad. Da han 1906 vilde træde tilbage,
opfordredes han gennem en Adresse fra samtlige Medlemmer af
Bogtrykkerforeningen til at forblive, og han bevarede da Formandsposten
til 1908. Han ledede saaledes Foreningen under
Konflikten 1908, som fik sit Særpræg derved, at Hovedparten af
den borgerlige Presse standsede en Uge. L. blev Medlem af den
efter Konfliktens Afslutning nedsatte Kommission, der 191 o resulterede
i Oprettelsen af den faste Voldgiftsret og Forligsinstitutionen.
Af Bogtrykkerforeningens Bestyrelse var han Medlem til 1932.
I Arbejdsgiverforeningen begyndte L. 1906 som Revisor og kom
1907 ind i Forretningsudvalget, hvor han 1918 blev Næstformand
og 1920 Formand. Forud for hans Overtagelse af Formandsposten
var gaaet et intensivt og frugtbringende Arbejde. 1909 fremsatte
han Forslag om offentlig Arbejdsanvisning under Medvirken og
Kontrol af Fagene, 1916 fulgte Reorganisation af Arbejdsgivernes
Ulykkesforsikring, 1917 oprettedes Pensionsforsikringsanstalten og
1919 det social-politiske Udvalg. Som Arbejdsgiverforeningens
Repræsentant var han Medlem af den faste Voldgiftsret 1910
—21, af Arbejderforsikringsraadet 1917—20, af Socialraadet
1919—29 og af Industriraadet fra 1920. Hans Formandstid i
Arbejdsgiverforeningen, der strakte sig over tolv Aar — længere
Tid end nogen af Forgængerne — var rig paa store Begivenheder.
Da han tiltraadte. truedes Landet af en Generalstrejke, og siden
fulgte bevægede Arbejdskonflikter 1921, 1922 og 1925, præget af
de stærke Brydninger mellem Arbejdsgiver og Arbejder, som maatte
opstaa i disse Aar, hvor Højkonjunkturen var under Afvikling, og
hvor Arbejdslønningerne skulde afpasses efter det nedadgaaende
Prisniveau. Paa den fremskudte og vanskelige Post virkede L.
med stor Dygtighed. Han blev ikke alene kendt som en smidig