Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

58 Kock, Jørgen.
Efter at J. K., en indvandret Westphaler, havde ægtet Enken
efter den ansete og velstaaende københavnske Borger Walter
Kniphof, lykkedes det ham hurtigt at skabe sig en god Position
i det danske Samfund. Fra Malmø, hvor han havde sin Bopæl,
drev han en omfattende Købmandshandel og var 1518 saa velstaaende,
at han turde paatage sig den risikable Møntforretning.
Fra 1518 til Christian II.s Fordrivelse udmøntede han som dennes
Møntmester den undervægtige Mønt, hvormed Kongen søgte at
finansiere sine Krigsforetagender. Da Christian II. 1523 maatte
forlade Landet, og Hans Mikkelsen fulgte ham, overlod han de tro
Malmøborgere selv at vælge en Borgmester. Deres Valg faldt paa
J. K., der med Dygtighed ledede Malmøs Forsvar mod den skaanske
Adels Angreb. Da det imidlertid hen paa Efteraaret 1523 blev
klart, at Christian II. ikke vilde blive i Stand til at undsætte Kbh.
og Malmø, indledte Lederne af de to Byers Forsvar, Henrik Gjøe
ogj. K., Underhandlinger med Frederik I. og Rigsraadet. 6. Jan.
1524 overgaves de to Byer til Frederik I. Deres Vedholden ved
Christian II.s Sag kom dem ikke til Skade, heller ikke Henrik
Gjøe og J. K. Denne sidste vedblev at være Malmøs Borgmester
og blev ogsaa umiddelbart efter Kapitulationen Frederik I.s Møntmester.
Som saadan var han i nær Kontakt med Regeringen, og
han stod i Handelsforbindelse med mange af Datidens mest fremtrædende
Adelsmænd. F. Eks. sendte han hele Skibsladninger til
Lensmanden paa Bergenhus Eske Bille. — Selv hans Stifsøn Claus
Kniphofs (s. d.) Optræden som Kapergast for Christian II. kom
ikke til at skade ham. Om hans for en borgerlig helt enestaaende
Position vidner, at han 1526 — samtidig med at Kbh.
og Malmø fik Ret til selv at vælge Borgmestre og Raadmænd
— ophøjedes i Adelstanden.
Det kunde ikke blive uden Betydning, at denne højt ansete, indflydelsesrige
Mand som en af de første i Danmark aabent sluttede
sig til Lutheranismen. Ved Siden af Mogens Gjøe har ingen anden
dansk Mand af verdslig Stand gjort saa meget for Reformationens
Udbredelse her i Landet. Allerede 1527 kaldte han Reformatoren
Claus Mortensen til Malmø for at prædike den nye Lære, og hurtigt
blev Malmø et endnu vigtigere Centrum for Lutheranismen end
Viborg. Vel havde det af Ærkebispen i Lund Sept. 1527 udstedte
Forbud mod, at Claus Mortensen prædikede, til Følge, at denne
en Tid maatte forlade Malmø, men Aug. 1528 kunde han vende
tilbage med kgl. Beskyttelsesbrev. Han havde i sit Følge den
tidligere Broder af Helligaandsordenen Hans Olufsen Spandemager,
der havde fulgt ham til Haderslev, hvor begge havde søgt