Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

6o6 Langebek, Jacob.
gaard, de talrige Ophold paa dennes smukke Lystgaard Krogerup
og den gode Lejlighed, han fik, til at fordybe sig i Ejerens store
Bog- og Manuskriptsamling udvidede i høj Grad hans Kundskaber
og hele aandelige Synskreds. Endnu mere værdifuldt for J. L. var
det dog, at han 1735 traadte i nært Forhold til Hans Gram. Han
vandt Grams Velvillie ved at tilegne ham en haandskreven Oversættelse
af »Kristnisaga« og ved tillidsfuldt i Fortalen hertil at fortælle
ham om sin Barndoms og Ungdoms »inderlige Lyst og
Inklination« til Fædrelandets Historie. Med den Interesse for
lovende unge Mennesker, der var saa ejendommelig for Gram,
tog han sig ogsaa varmt af J. L., skaffede ham en Stilling som
Amanuensis ved Det kgl. Bibliotek og gav ham 1739 Plads i sit
eget Hjem, hvor det daglige Samliv med den berømte Videnskabsmand
og den stadige Adgang til hans fortrinlige Bibliotek fik
afgørende Indflydelse paa J. L.s hele Udvikling.
Snart begyndte J. L. at træde frem for Offentligheden. Sammen
med en jævnaldrende, Ludvig Harboe, udsendte han 1738 første
Hæfte af et litterært Tidsskrift til Oplysning især for Udlandet om
den ældre og nyere danske Kirke- og Lærdomshistorie »Dånische
Bibliothec«, hvoraf tre Bind kom til at foreligge fra de unge Udgiveres
Haand. Derpaa syslede J. L. med Tanken om at udgive
en Række større og mindre Kildeskrifter til Danmarks Historie
under Titlen »Monumenta Danica«, som man kan se af en blandt
hans Papirer fundet »Conspectus«. Det lykkedes ham dog ikke
foreløbig at faa Midler til at stille en saadan Udgave paa Benene,
og han havde vel heller ikke endnu den fornødne Modenhed til
at gennemføre den. Først langt senere, især i »Scriptores rerum
Danicarum«, fik han virkeliggjort en Del af sine Planer. Desuden
maatte han i disse Aar ofre megen Tid paa Arbejdet med den
danske Ordbog, som Fr. Rostgaard havde overdraget ham. Dette
Arbejde var lige saa tarveligt lønnet, som det var endeløst for en
enkelt Mand, og saa lidt som for Forgængerne lykkedes det J. L.
at føre det til Afslutning. Han fik dog redigeret Manuskriptet til
Bogstaverne A—N (heraf bevaret 21 Foliobind), og de store Forarbejder,
han derved havde skabt, kom siden til Nytte ved Udgivelsen
af Videnskabernes Selskabs Ordbog. Den Plan, J. L. har
udarbejdet for Ordbogen, viser, at han har været en afgjort Tilhænger
af det saakaldte »Akademiprincip«, der fra Ordsamlinger
vil forvise alle de Ord, som ikke kan anerkendes som »sprogrigtige«.
J. L.s betydeligste Indsats i disse Aar blev dog Stiftelsen af
Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie. 1742 var Videnskabernes
Selskab blevet grundlagt, og da J. L. følte sig skuffet, dels