Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Niels. 227
Lejlighed havde lagt for Dagen, lønnede Kong Jakob ham for ved
at lade ham optage i den skotske Adelstand. Han sendte ogsaa
senere en Anbefalingsskrivelse til Christian IV. for ham. Omkring
Aarsskiftet 1597—98 udsendtes han dernæst til Polen for at føre
Forhandlinger, og i Slutningen af 1598 sendtes han til England for
at paaklage ulovlig Opbringeise af danske Handelsskibe samt underrette
den engelske Regering om, at der var udstedt Forbud mod
Fiskeri under Island. De langvarige Forhandlinger blev ganske
vist resultatløse, men personlig gjorde N. K. det bedste Indtryk
paa den aldrende Dronning Elisabeth, der ved hans Afrejse lod
ham give en Guldkæde. N. K. var dernæst Medlem af Gesandtskabet,
der i Foraaret 1600 skulde have fortsat Forhandlingerne
med Englænderne i Emden. 1601 var han atter i Polen. N. K.
indledede saaledes Rækken af danske borgerlige Diplomater (Oratorer).
Hans Afløser som saadan blev den højt fortjente Dr. Jonas
Charisius, der allerede var med paa Sendefærden til Emden.
Regeringens udstrakte Benyttelse af N. K. i Udenrigstjenesten
maatte virke i høj Grad hindrende paa den store Opgave, han
havde paataget sig som Historiker. 31. Juli 1594 havde han faaet
Bestalling som kgl. Historiograf. Han skulde ifølge denne, saa
vidt overhovedet muligt, i Løbet af seks Aar udarbejde en fuldstændig
Danmarkshistorie paa Latin. Deraf skulde han dog først
udarbejde Christian III.s og Frederik II.s Historie. Han skulde
have en aarlig Løn af 500 Dl. foruden 100 Dl. til to Hjælpere.
N. A. fik han i Stedet det Prælatur ved Ribe Domkirke, som Vedel
hidtil havde haft. — Bestemmelsen om, at N. K. skulde være
officiel Historiker, var taget allerede 29. Juni 1594 — netop den
Dag, Kansler Niels Kaas døde — thi under denne Dato udgik
Brev til alle Adelsmænd, Kapitler og Bymagistrater om at meddele
Dr. N. K. Udskrifter, Kopier og vis Besked af alle de Dokumenter
og Antikviteter, der fandtes hos dem. I Bestallingen hedder det
videre, at der ogsaa skulde meddeles ham Udskrifter og Kopier
af de Dokumenter, der fandtes i Hvælvingen og begge Kancellier.
N. A. fik Anders Sørensen Vedel ogsaa Befaling til at aflevere alle
de Dokumenter og Breve, som havde været ham betroet. Han
fik ogsaa senere Regeringens Bemyndigelse til at fordre Kopier af
islandske Kilder. — Det er sandsynligt, at N. K. allerede da
gennem flere Aar havde syslet med Tanken om at give sig i Lag
med Danmarks Historie. Allerede 1589 er der Vidnesbyrd om
hans Interesse for historiske Spørgsmaal. Under Islænderen Arngrimur
Jonssons Ophold i Kbh. 1592—93 kom han i Forbindelse
med denne og fik Indblik i, hvad der paa Island forefandtes af
15*